Ledige stillinger Funktionschef for Deponi, Miljøanlæg og Vejekontor hos Nordværk
Vil du være med til at forme fremtidens Deponi, Miljøanlæg og Vejekontor hos Nordværk?
Nordværk søger en engageret chef, der brænder for drift, udvikling og nærværende ledelse. Kan du omsætte deres forretnings- og divisionsstrategi og skabe værdi for ejerkommunerne og øvrige interessenter gennem en bæredygtig drift af deponier, miljøanlæg og vejekontor og med stort fokus på kvalitet? Så er det måske dig, vi leder efter.
Din rolle
Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du som funktionschef bliver en central del af Nordværks ledelsesstruktur. Du får ansvaret for ledelse af en enhed, som er organiseret i tre afdelinger, som hver er ledet af en afdelingsleder, henholdsvis Deponi og Miljøanlæg i Rærup, Deponi og Miljøanlæg i Rønnovsdal og afdelingen for Vejekontor. Derudover vil du også få ansvar for ledelse af enhedens drifts- og udviklingsingeniør.
Du refererer til divisionschefen for Behandlingsanlæg og indgår i divisionsledelsen samt den samlede ledergruppe i Nordværk. Divisionsledelsen består af divisionschefen, funktionschefer og afdelingsledere i divisionen og har til opgave at sikre driftsopfølgning samt omsætte, meningsskabe og implementere strategier i egne enheder og arbejde med strategisk faglig udvikling af området.
Hos Nordværks deponier modtager og deponerer de affald, der ikke kan genanvendes eller forbrændes. Deponier er sikre anlæg, der begrænser de negative konsekvenser for miljø, natur og mennesker fra det affald, som i dag ikke kan genbruges, genanvendes eller energiudnyttes. På Nordværks Miljøanlæg modtager de affald, som de enten sorterer, neddeler eller omlaster, inden det skal videre til genanvendelse eller forbrænding. Vejekontorene sikrer korrekte ind- og udvejninger af affald samt udfører modtagekontroller.
Dine ansvarsområder
- Ansvarlig for den strategiske ledelse af deponier, miljøanlæg og vejekontor – herunder drift, udvikling og økonomi
- Sikre at miljø- og arbejdsmiljø regler og lovgivning overholdes og tænkes ind i alle processer
- Sikre et tværgående fokus for at opnå synergier og ’best practice’
- Udvikle fremtidens løsninger for deponering og håndtering af forurenende stoffer som f.eks. PFAS
- Sikre datakvalitet i vejninger, der danner baggrund for beslutninger i hele virksomheden
- Indgå i og bidrage til faglige netværk og fora med fokus på udvikling og vidensdeling
- Lede og skabe resultater gennem egne ledere, så de kan lede medarbejderne meningsfuldt
- Sikre tydelig forståelse for kerneopgaven i enheden
- Arbejde struktureret med udvikling af medarbejderkompetencer og have en klar vision for nøgle- kompetencer i enheden
- Løbende forventningsafstemme med afdelingsledere og divisionschef om opgaver, beslutninger og roller
- Varetage prioritering og retning for afdelingsledere i en travl hverdag
- Budgetlægning og økonomiopfølgning i enheden
Dine faglige og personlige kompetencer
Som leder har du en række faglige og personlige ledelseskompetencer og -værktøjer, som kan bringes aktivt i spil i egne afdelinger og i det tværgående fællesskab, herunder:
- Har forståelse for og kendskab til miljølovgivningen og myndighedsbehandling
- Har kompetencer inden for økonomiopfølgning, budgetlægning mv.
- Er skriftlig stærk og kan omforme tanker og ideer til planer og projektbeskrivelser
- Prioriterer at arbejde med de nære ting i ledelse, medinddragelse, trivsel, gruppedynamikker mv.
- Har fokus på at udvikle ledere og skabe rammerne for, at alle lykkes
- Har gode kommunikationsevner og evnen til at skabe klarhed og mening i komplekse processer
- Har erfaring med at styre og optimere drifts- og planlægningsprocesser
- Har en lederuddannelse
Vigtigste forventninger fra nærmeste leder
Vi leder efter dig, der:
- Skaber motivation og fremdrift gennem nærværende ledelse og meningsskabelse
- Kontinuerligt arbejder med at skabe løbende forbedringer
- Oversætter strategien og skaber motivation for at arbejde hen imod målsætningerne
- Skaber følgeskab og fælles retning med dem omkring dig
- Arbejder aktivt med det gode samarbejde
- Vægter en høj faglighed
- Bidrager til en sund kultur med høj grad af psykologisk tryghed i enheden
Nordværk tilbyder
Du får en central rolle i en organisation, hvor der både arbejdes med udvikling inden for udvalgte områder og med en stærk, kontinuerlig indsats for at sikre overholdelse af gældende regler. Din hverdag bliver spændende og varieret med stor indflydelse og tæt samarbejde på tværs af organisationen i et arbejdsmiljø, hvor fokus er på udvikling og samarbejde.
Hos Nordværk arbejder de ud fra ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. Det afspejler sig i hverdagen, og de lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.
Ansættelsesforhold og løn
Du får base på kontoret ved deponiet i Rærup på Halsvej 74, 9310 Vodskov, men rollen indebærer en fleksibel hverdag, hvor du kommer rundt på flere af Nordværks lokationer alt efter opgaver og samarbejdsbehov, særligt på deres hovedkontor i Aalborg. Hos Nordværk arbejder de fleksibelt og med mulighed for hjemmearbejde.
Løn efter kvalifikationer forhandles efter aftale om aflønning af chefer (30.01).
Klar på at gøre en forskel – sammen med os?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionschef for Behandlingsanlæg, Anne Riis, på telefon +45 41 38 31 17 eller Torben Abildgaard, Managing Partner i Curia, på tlf. +45 40 61 70 22.
Ansættelse den 1. april 2026. Ansøgningsfristen er den 21. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. januar 2026 og den 3. februar 2026. Der er to samtalerunder, og kandidater til anden samtale skal besvare en personprofilanalyse.
Nordværk ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.