Ledige stillinger Golf Manager til Aalborg Golf Klub

Har du lyst til at få det overordnede ansvar for at sikre en professionel, effektiv drift og udvikling af Aalborg Golf Klub, samt understøtte klubbens ambition om at være en af Danmarks førende golfklubber? Så er du måske Aalborg Golf Klubs næste Golf Manager.

Sammenhængskraft mellem drift, strategi, udvikling og medlemsoplevelse

Golf Manageren har det overordnede ansvar for at sikre en professionel, effektiv drift og udvikling af Aalborg Golf Klub. Stillingen skal understøtte klubbens ambition om at være en af Danmarks førende golfklubber med høj kvalitet på banen, stærkt klubliv, gode relationer til medlemmer, gæster og sponsorer samt en sund og bæredygtig økonomi.

Golf Manageren er synlig, tilgængelig og serviceorienteret. En der skaber sammenhæng mellem drift, strategi, udvikling og medlemsoplevelse.

Ansvarsopgaver

  • Bidrage til planlægning og gennemførelse af turneringer, stævner, sponsorarrangementer og sociale aktiviteter.
  • Tæt samarbejde med klubsekretæren i den daglige drift og strategisk udvikling
  • Styrke og udvikle klubbens kommercielle aktiviteter, herunder sponsorater, greenfee-indtægter og arrangementer.
  • Bidrage til udvikling og implementering og realisering af Aalborg Golf Klubs strategi, herunder medlemstilgang, bæredygtighed, elitesatsning og facilitetsudvikling.
  • Identificere nye muligheder for samarbejder, events og tiltag, der styrker klubbens attraktivitet og økonomi.
  • Forberede beslutningsoplæg til bestyrelsen og sikre professionel implementering af bestyrelsens beslutninger.
  • Drift og daglig samlingspunkt
  • Sikre professionel drift af klubbens faciliteter
  • Sikre tegning af nye sponsoraftaler og udvikling af sponsorkoncepter.
  • Være synlig i klubben og i tæt dialog med medlemmer, gæster, sponsorer og frivillige.
  • Understøtte et stærkt fællesskab og en god klubkultur, hvor både motionister, elitespillere, juniorer og seniorer føler sig velkomne.
  • Koordinere og opfølgning på klubbens mange udvalg

Synlighed, relationsskabende og kommericiel forståelse

Golf Manageren skal være en synlig, relationsskabende og troværdig leder, som naturligt samler organisationen og skaber tillid på tværs af interessenter. Den rette kandidat har erfaring med ledelse af drift i en kompleks organisation – gerne fra sport, foreningsliv, hospitality eller eventområdet.

Desuden vægtes følgende faglige og personlige kompetencer:

  • Erfaring med opsøgende salg og eventudvikling.
  • Solid forretningsforståelse og erfaring med forretningsudvikling
  • Erfaring med forhandling, købmandskab og kommercielle samarbejder
  • Strategisk forståelse kombineret med evne til operationel eksekvering
  • Stort kendskab til golfspillet
  • Stærke kommunikative kompetencer, skriftligt og mundtligt
  • Naturlig autoritet kombineret med inddragende ledelsesstil
  • Struktur, overblik og evne til at håndtere mange parallelle opgaver
  • Værtskab og servicegen med fokus på medlemsoplevelsen
  • Komfortabel med at være klubbens ansigt udadtil
  • Diplomatisk og løsningsorienteret – god til at håndtere forskelligrettede forventninger.
  • Fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde i sæsonen.

Det får kandidaten

Som Golf Manager i Aalborg Golf Klub får du en central rolle i en traditionsrig og samtidig ambitiøs klub, hvor udvikling, kvalitet og fællesskab går hånd i hånd. Du får stor indflydelse på klubbens retning og mulighed for at præge både drift og strategi i en organisation, der er klar til at investere i nye idéer og initiativer.

Du får ansvar for driften af et af Danmarks mest anerkendte golfanlæg med 27 huller i naturskønne omgivelser og en bane, der jævnligt danner ramme om nationale og internationale turneringer. Det giver et stærkt udgangspunkt for at videreudvikle medlemsoplevelsen og klubbens kommercielle potentiale.

Samtidig bliver du en synlig drivkraft i et miljø, hvor engagementet er højt – hos medlemmer, frivillige, medarbejdere og erhvervspartnere. Jobbet er ideelt for dig, der trives i en udadvendt lederrolle med mange relationer og et bredt ansvar, og som motiveres af at skabe resultater gennem samarbejde, kvalitet og gode oplevelser.