Ledige stillinger Regnskabschef

Vil du være med til at forme den finansielle ledelse og udvikling i A/S Karl Jensen? Her får du en rolle, hvor du arbejder strategisk med videreudviklingen af økonomifunktionen i en spændende og anerkendt virksomhed i Hobro!

En stilling i udvikling

Du får det overordnede ansvar for regnskab og økonomistyring og bliver en central del af den daglige ledelse. Økonomiteamet består i dag af den nuværende økonomichef og medejer, som ønsker at trappe ned over en aftalt periode og fungere som tæt sparringspartner, samt en kontorassistent, der varetager fakturering, løn og ad hoc-opgaver.

På sigt er ambitionen at opbygge et økonomiteam på i alt 3–4 personer, hvor du får medansvar for rekruttering, struktur og kompetenceudvikling.

Dine primære ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Overordnet ansvar for regnskab og økonomifunktion
  • Udarbejdelse af månedsregnskaber og afdelingsregnskaber
  • Ansvarlig for månedlige statusmøder med sags- og projektansvarlige – herunder økonomiopfølgning på bygge- og anlægssager
  • Løbende rapportering af nøgletal, analyser og anbefalinger til ledelsen
  • Ansvar for indberetninger til skat, bank, revisor og øvrige interessenter
  • Hands-on deltagelse i økonomiske processer, når det er nødvendigt

Ledelsen finder det vigtigt, at du i den første periode får mulighed for at kortlægge de eksisterende forretningsmodeller og arbejdsgange, så du opnår et solidt og nuanceret kendskab til forretningen, før eventuelle ændringer gennemføres.

Ambitionen er, at du får mulighed for at designe et økonomisk setup, som du selv kan manøvrere i og videreudvikle i takt med virksomhedens udvikling.

Som en del af din udvikling i rollen, får du ansvar inden for:

  • Overordnet finansiel strategi
  • Likviditet, finansiering og bankrelationer
  • Koncernstruktur og selskabsopbygning
  • Investeringer, opkøb og frasalg
  • ESG, risikostyring og governance
  • Fast deltagelse i bestyrelsesmøder
  • Strategisk sparring med adm. direktør og ejerkreds

Du bliver dermed en nøgleperson i realiseringen af virksomhedens langsigtede strategi.

Profil

Din uddannelsesmæssige baggrund kan fx være HD(R), cand.merc.aud. eller lign, og din erfaring kommer fra revisor-, controller- eller økonomichefrollen, hvor du har opbygget solide praktiske kompetencer. Det afgørende er, at du har brancheindsigt, lederevner og ambitioner – din konkrete titel er mindre vigtig.

Vi forestiller os, at du har et indgående kendskab til bygge- og anlægsbranchen eller lignende projektmiljøer, hvor du har arbejdet med projekt- og sagsregnskaber. Du trives i en ejerledet virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, og du får mulighed for både ansvar, indflydelse og udvikling.

Som person har du flg. kendetegn:

  • Arbejder struktureret, forretningsorienteret og er tydelig i din kommunikation
  • Kan balancere strategisk overblik med praktisk eksekvering
  • Har sans for god forretning og har kendskab til anlægskartoteker
  • Vil være med til at udvikle og effektiviserer administrative forretningsgange
  • Ønsker både ansvar, indflydelse og udvikling

Det får kandidaten

  • En central nøgleposition
  • Tæt samarbejde med den adm. direktør og ejerkreds
  • Reelt mandat til at forme økonomifunktion og processer
  • En sund, veldrevet virksomhed med højt engagement
  • Digitale systemer – Regnskabsprogram E-Komplet
  • Attraktive vilkår, der matcher ansvar og udviklingsperspektiv