Ledige stillinger Serviceleder til kloakafdeling
Vil du stå i spidsen for en velfungerende kloakafdeling i en solid entreprenørvirksomhed med korte beslutningsveje og høj faglighed?
A/S Karl Jensen søger en engageret og fagligt stærk kloakmester til at varetage den daglige ledelse og udvikling af vores kloakafdeling.
Jobbet
Da den nuværende leder af afdelingen ønsker at gå på pension, søges der nu en afløser, som har lyst til at sætte sit eget præg på afdelingen og videreudvikle den i de kommende år. Du får derfor gode muligheder for at forme både arbejdsprocesser, samarbejde og udviklingen af kloakafdelingen fremadrettet. Der vil være mulighed for en god overlevering og sparring med den nuværende leder, så du får en tryg opstart i rollen.
Som serviceleder af kloakafdelingen får du ansvaret for den daglige drift, planlægning og koordinering af afdelingens opgaver. Entreprisearbejdet håndteres af virksomhedens projektledere, mens du har fokus på den daglige drift, mindre og mellemstore opgaver samt udviklingen af afdelingen.
Du kommer til at lede et team på 5–8 medarbejdere, herunder en funktionær med uddannelse som kloakmester. Kvalitetsledelsessystem (KLS) varetages af en kollega, så du kan fokusere på drift, ledelse og udvikling af afdelingen.
Dine primære opgaver vil blandt andet være:
- Daglig ledelse og koordinering af kloakafdelingen
- Planlægning af opgaver, så medarbejderne har arbejde planlagt i god tid og effektiviteten opretholdes
- Udarbejdelse af tilbud på kloakopgaver (kalkulation i Sigma)
- Opsøgende kundekontakt og udvikling af nye opgaver
- Sikre høj kvalitet i udførelsen af arbejdet og korrekt dokumentation
- Overholdelse af gældende regler og normer inden for kloak og afløb
- Dialog med kommuner, forsyningsselskaber og samarbejdspartnere ved behov
- Effektiv udnyttelse af mandskab, maskiner og materiel
- Fokus på økonomi og effektiv drift i afdelingens opgaver
- Medvirke til rekruttering og udvikling af medarbejdere
- Bidrage til et sikkert og godt arbejdsmiljø i afdelingen
Profil
Den ideelle kandidat kan være uddannet kloakmester eller har som minimum solid erfaring med området og entreprenør- eller anlægsbranchen.
Derudover er det afgørende, at du:
- Har lyst til at tage ansvar og gå forrest i hverdagen
- Har flair for planlægning og struktur
- Trives med kundekontakt og opsøgende salg
- Har erfaring med tilbudsgivning og kalkulation
- Har forståelse for økonomi i opgaver
- Har flair for IT og er fortrolig med PC og MS Office
- Bidrager til et positivt arbejdsmiljø og gode relationer i virksomheden
Som person er du en synlig og engageret leder, der motiverer dine medarbejdere og samtidig har lyst til at udvikle både afdelingen og forretningen.
Det får kandidaten
- En selvstændig lederstilling med stor indflydelse
- Mulighed for at sætte dit eget præg på og videreudvikle kloakafdelingen
- En virksomhed med høj faglighed og dygtige kolleger, både på kontoret og i udførelsen
- En stor og opdateret maskinpark, som understøtter en effektiv opgaveløsning
- Korte beslutningsveje og en uformel omgangstone
- En arbejdsplads med høj trivsel og stærkt kollegialt sammenhold
- Løbende sociale arrangementer for medarbejderne
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer