Ledige stillinger Erfaren projektleder til Krebs A/S i Aalborg
Til en stilling i en virksomhed i hastig udvikling inden for energibranchen søges en erfaren projektleder til et spændende og alsidigt job i Krebs A/S’ projektafdeling. Du får det selvstændige ansvar for at drive energiprojekter fra start til slut i en afdeling med yderst kompetente kolleger, som har speciale i energianlæg.
Eksekvering af energiprojekter
Du bliver en del af Krebs A/S’ projektafdeling med 15 dygtige kolleger, som er klar på at give dig den rette oplæring og støtte. Fra kontoret i Aalborg skal du, sammen med erfarne projektledere, stå for eksekvering af energiprojekter. Arbejdsopgaverne er alsidige og omfatter bl.a. følgende:
- Ledelse af egne projekter fra start til slut
- Projektering af energianlæg og tilbehør
- Assistere sælgere i tilbudsfasen
- Udarbejdelse af fremstillings- og dokumentationsmateriale og udbudsdokumenter
- Kontraktsforhandlinger med underleverandører
- Økonomistyring samt udarbejdelse af efterkalkulationer
- Pladsbesøg og deltagelse i byggemøder
- Kundekontakt
- Materialebestilling
- Teknisk problemløsning
Der er tale om en rolle med høj grad af hands-on eksekvering, hvor du både sætter retningen og selv driver projekterne hele vejen i mål.
Du har formentlig +10 års relevant erfaring og er vant til at lede projekter fra A-Z. Har du en baggrund som maskinmester og/eller erfaring med fjern- og kraftvarme er det en fordel, men det er ikke et krav.
Som person er du kendetegnet ved, at du:
- medvirker til et konstruktivt samarbejde samt den gode stemning
- arbejder selvstændigt og med et højt drive
- er velforberedt, proaktiv og har en struktureret tilgang til dine opgaver
- har stærke kommunikationsevner og tillidsvækkende personlighed
- har overblik og sans for de væsentlige detaljer
- har en løsningsorienteret tilgang til problemstillinger
- har en hands-on tilgang samt villighed til at ”få jord under neglene”
- trives med frihed under ansvar og står solidt på dine resultater
Stort ansvar i en vækst virksomhed
Du får muligheden for at forme din egen stilling samt muligheden for at arbejde i en virksomhed med en klar og defineret vækststrategi. Organisationsstrukturen er flad med korte beslutningsprocesser, og virksomhedskulturen er uformel.
Du får et stort ansvar i en dedikeret organisation med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Frihed under ansvar præger hverdagen, og der er god mulighed for at påvirke metoder og ansvarsområder i dit arbejde. Virksomheden har været ekstraordinær til at fastholde medarbejdere, hvilket i høj grad skyldes kulturen i organisationen.