Ledige stillinger Emballagespecialist / Packaging Compliance Specialist
Skab struktur, dokumentation og compliance på et forretningskritisk emballageområde
Har du stærk datadisciplin, materialeforståelse og lyst til at omsætte komplekse emballagekrav til praktiske løsninger?
Central rolle i dokumentation, data og compliance
I denne nyoprettede stilling får du ansvar for at skabe overblik, struktur og systematik på emballageområdet i en international fødevarevirksomhed. Du bliver en central ressource i krydsfeltet mellem indkøb, kvalitet, salg/kundeservice, supply chain og leverandører, hvor du sikrer valide emballagedata, tekniske specifikationer og dokumentation i relation til fødevarekontaktmaterialer, mærkning og kommende PPWR-krav. En væsentlig del af de løbende arbejdsopgaver bliver samtidig at besvare et stort antal kundehenvendelser om dokumentationskrav, herunder suppliers tekniske questionnaires, så virksomheden hurtigt, ensartet og professionelt kan imødekomme forespørgsler fra kunder, leverandører, myndigheder, auditorer og samarbejdspartnere.
Dine primære arbejdsopgaver bliver således at:
- Indsamle, validere og vedligeholde tekniske specifikationer og emballagedata fra leverandører, kunder og interne systemer.
- Opbygge og vedligeholde en struktureret emballagedatabase med data om materialer, dimensioner, vægt, plasttyper og øvrige relevante parametre.
- Sikre dokumentstyring, versionskontrol og effektive processer, så dokumentation kan fremsøges og anvendes hurtigt og ensartet.
- Besvare og koordinere et stort antal løbende kundehenvendelser vedrørende emballagedokumentation, tekniske specifikationer, compliancekrav og kundernes questionnaires
- Sikre dokumentation for fødevarekontaktmaterialer, herunder Declaration of Compliance, migrationstest, certifikater og relevant leverandørdokumentation.
- Følge udviklingen i emballage- og fødevarekontaktkrav, herunder PPWR, og omsætte kravene til konkrete interne handlinger.
- Samarbejde med leverandører om specifikationer, certifikater, testdata og løbende optimering af emballagesortiment, materialevalg og leverandørsamarbejder.
- Varetage indkøb af emballage, herunder leverandørdialog, pris- og kvalitetsvurderinger, bestillinger, opfølgning samt løbende optimering af sortiment, materialevalg og leverandørsamarbejder.
Systematisk specialist med praktisk gennemslagskraft
Du har solid erfaring med emballage, teknisk dokumentation, kvalitet, fødevarekontaktmaterialer eller beslægtede områder. Du kan eksempelvis komme fra en fødevarevirksomhed, emballageleverandør, retail/private label, FMCG, trykkeri/konverteringsvirksomhed, QA/QC, indkøb, category management eller en teknisk dokumentationsfunktion.
- God materialeforståelse og kendskab til emballagetyper som plast, pap, papir, folie, laminater, labels, coatings, trykfarver og lim.
- Erfaring med tekniske specifikationer, produktspecifikationer, master data, dokumentstyring, versionskontrol og workflows.
- Kendskab til fødevarekontaktmaterialer og compliance er en fordel, og erfaring med PPWR er positivt, men ikke et krav.
- Evne til at skabe struktur i store mængder data og dokumentation og omsætte lovgivningsmæssige krav til brugbare processer.
- Dansk og engelsk på højt niveau.
Som person er du struktureret, detaljeorienteret og vedholdende. Du arbejder analytisk og grundigt, men samtidig pragmatisk og forretningsorienteret. Du kommunikerer klart med både leverandører, kunder og interne interessenter og kan forklare komplekse krav på en enkel måde. Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og trives med at følge op, skabe fremdrift og få andre til at levere input.
En nyoprettet nøglefunktion med stor berøringsflade
Du bliver en del af en finansielt stærk og international fødevarevirksomhed, hvor kvalitet, fødevaresikkerhed, bæredygtighed og gode relationer er centrale omdrejningspunkter. Rollen giver dig mulighed for at sætte retning og skabe struktur på et aktuelt og forretningskritisk område, hvor kravene til dokumentation, sporbarhed, materialeforståelse og bæredygtighed får stadig større betydning.
- En central rolle med mulighed for at præge processer, data og dokumentation fra start.
- Stor kontaktflade til leverandører, kunder og interne nøglefunktioner.
- Et fagligt relevant område med stigende betydning i takt med skærpede emballage- og dokumentationskrav.
- En uformel kultur med ansvarlighed, engagement, korte beslutningsveje og frihed under ansvar.
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i en international ramme.