Ledige stillinger Kvalitetschef til Krebs A/S i Aalborg
Vil du stå i spidsen for kvalitetsarbejdet i en moderne vækstvirksomhed og sikre, at processer, dokumentation og kvalitetsniveau understøtter den fortsatte vækst?
Vil du være med til at styrke kvaliteten og sikre, at Krebs A/S står stærkt rustet til fremtidens krav og certificeringer? Så ser vi frem til at høre fra dig.
En central rolle med stor indflydelse
Som kvalitetschef får du det overordnede ansvar for virksomhedens kvalitetsarbejde og bliver en vigtig sparringspartner for både ledelse, produktion og teknik.
Dine primære opgaver bliver blandt andet at:
- Planlægge og gennemføre implementering af ISO 9001
- Udvikle og vedligeholde procedurer, instruktioner og kvalitetsdokumentation
- Sikre opfølgning på afvigelser, reklamationer og korrigerende handlinger
- Gennemføre interne audits og forberede eksterne audits
- Udarbejde og følge op på kvalitets-KPI’er
- Sikre sporbarhed og dokumentation i svejseprocesserne
- Arbejde med egenkontrol og løbende forbedringer i produktionen
- Understøtte anvendelsen af digitale systemer, herunder digital svejselog
- Sikre overholdelse af kundekrav, standarder og myndighedskrav.
En stærk kommerciel og international forståelse
Du har en teknisk uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med kvalitetssikring i en produktions- eller metalvirksomhed, hvor svejsning har været en central del af produktionen. Du har arbejdet med kvalitetsstyring, dokumentation og løbende forbedringer, og du motiveres af at skabe robuste processer og sikre høj kvalitet i alle led.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med implementering og vedligeholdelse af ISO 9001
- Har indgående kendskab til svejseprocesser og svejsekvalitet
- Har erfaring med digital svejselog og sporbarhedsdokumentation
- Har arbejdet med egenkontrol og kvalitetskontrol i produktionen
- Har erfaring med audits, afvigelsesbehandling og korrigerende handlinger
- Har kendskab til EN ISO 3834 og gerne øvrige relevante svejsestandarder
- Forstår sammenhængen mellem kvalitet, produktion, økonomi og kundekrav.
Som person er du kvalitetsbevidst og struktureret. Du trives med at sætte system i komplekse processer og har et naturligt fokus på detaljer uden at miste overblikket.
Derudover er du:
- Gennemslagskraftig: Du tør stille krav og følge op på aftaler, samtidig med at du formår at skabe opbakning til nye procedurer og arbejdsgange.
- Relationsskabende: Du arbejder tæt sammen med både ledelse, produktion, teknik etc. og formår at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen.
- Praktisk orienteret: Du ser ikke kvalitet som et skrivebordsprojekt, men som noget der skal fungere i den daglige drift. Derfor er du synlig i produktionen og omsætter krav og standarder til konkrete handlinger.
Stort ansvar i en vækstvirksomhed
Hos Krebs A/S får du en nøglerolle i en virksomhed med høj faglighed, stærke kunderelationer og ambitioner om fortsat udvikling. Du får muligheden for at forme din egen stilling samt muligheden for at arbejde i en virksomhed med en klar og defineret vækststrategi. Organisationsstrukturen er flad med korte beslutningsprocesser, og virksomhedskulturen er uformel.
Du får et stort ansvar i en dedikeret organisation med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Frihed under ansvar præger hverdagen, og der er god mulighed for at påvirke metoder og ansvarsområder i dit arbejde. Virksomheden har været ekstraordinær til at fastholde medarbejdere, hvilket i høj grad skyldes kulturen i organisationen.
Du får:
- Mulighed for at sætte dit eget præg på kvalitetsområdet
- Stor kontaktflade på tværs af organisationen
- En arbejdsplads præget af faglighed, samarbejde og ordentlighed
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Attraktive ansættelsesvilkår, der matcher din erfaring og kompetencer