Ledige stillinger Økonomimedarbejder til Scandi Byg i Løgstør
Er du skarp til bogholderi? Trives du i et struktureret miljø, hvor samarbejde er en del af hverdagen? Så er du måske den nye kollega hos Scandi Byg i Løgstør i et 15. mdr. vikariat!
Scandi Byg har en klar vision om at sætte standarden for fremtidens byggeri med en innovativ og bæredygtig byggeproces. Virksomheden tror på en grøn byggebranche og indtager gerne førerrollen i forhold til at udvikle og udbrede klimavenligt modulbyggeri i træ.
Dine opgaver
Vi søger en erfaren økonomimedarbejder, der får ansvar for kreditorbogholderiet og til andre regnskabsmæssige opgaver. Du bliver en del af en lille, dynamisk økonomifunktion, hvor man værdsætter hinanden, og hvor samarbejde og godt humør er en naturlig del af hverdagen. Du bliver en central figur i organisationen med daglig kontakt til både ledere og medarbejdere. Du refererer direkte til virksomhedens Senior Business Controller og får et tæt samarbejde med resten af et dygtigt økonomiteam på 4 medarbejdere.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Fakturahåndtering
- Kreditor- og rekvisitionsstyring
- Moms
- Lagerkorrektioner
- Diverse afstemninger, bank, kreditor, debitor, lager etc.
- Debitorstyring
- Back up på løn til virksomhedens timelønnede
- Deltagelse i månedsafslutning og generelle regnskabsopgaver
En samarbejds- og detaljeorienteret kollega
Vi forestiller os, at du har min. 4-5 års erfaring med lignende opgaver og en solid regnskabsmæssig baggrund. Særligt er det vigtigt, at du har erfaring med bogføring, og har du erfaring med NAV2018, MS Office og optimering af processer, er det en fordel.
Du arbejder struktureret, detaljeorienteret og kan tage ansvar for dine opgaver. Derudover trives du i et dynamisk miljø med varierende opgaver og formår at bevare overblikket samtidig med, at du følger dine opgaver til dørs. Du er dygtig til at kommunikere med forskellige typer af mennesker, og du er ikke bange for at træde til og hjælpe dine kollegaer, når der er behov for det.
Du får
- Løn efter kvalifikationer samt pensions- og forsikringsordning
- Fast arbejdsplads i Løgstør – kun 40 min. fra Aalborg
- Mulighed for hjemmearbejde og nedsat arbejdstid, hvis du ønsker det
- En selvstændig stilling med faglige udfordringer og udviklingsmuligheder
- En virksomhed med flad struktur, tæt samarbejde og dygtige kollegaer