Assessment
Hos Curia tilbyder vi struktureret ledelsesvurdering og assesments, som giver beslutningstagere et solidt og faktabaseret grundlag for kritiske rekrutteringsbeslutninger. Vi anvender en kombination af veldokumenterede værktøjer og metoder, herunder personlighedstests, strukturerede interviews med fokus på adfærd og situationelle cases samt benchmarking.


Assessment benyttes typisk som en del af en executive search-proces eller som en selvstændig "second opinion". Vi gennemfører både funktionsspecifikke og personlige vurderinger og analyserer kandidaternes kulturelle og motivationsmæssige match med virksomheden. Dette gøres fx via specifikke cases og relevante testværktøjer.
Ved opstarten af en rekrutteringsproces tilbyder vi en teamvurdering. Med afsæt i anerkendte testværktøjer og dialog med teamet får vi et klart billede af teamets dynamik, styrker og udviklingsområder. Resultatet er en nuanceret forståelse af, hvilken ny profil der bedst matcher teamet, og hvilke kompetencer og personlige egenskaber der med fordel kan supplere og styrke samarbejdet. På den måde sikres et solidt grundlag for at finde den kandidat, som både fagligt og kulturelt bidrager til at skabe værdi for organisationen.
Vi hjælper jer med at vurdere kandidaters potentiale, styrker og udviklingsområder – og sikrer således det rette match til ledelsesopgaven.

Struktureret leder- og teamvurdering
-
Struktureret ledelsesvurdering
-
Teamvurdering
-
Ledervurdering og -evaluering
-
Finalevurdering
-
Veldokumenteret testapparat