Ledige stillinger Afdelingsleder for Landsdækkende Brand- & Sikringsafdeling i Vejle

Med en voksende ordretilgang og en klar defineret vækststrategi søger de hos Strøm Hansen en Afdelingsleder til at stå i spidsen for at udvikle deres landsdækkende afdeling inden for Brand & Sikring med hovedfokus på service- og entrepriseopgaver inden for ABA, ABV & AVA til B2B- og B2G-segmentet. Brand & Sikring er inden for de sidste fem år blevet et strategisk vigtigt område i hastig udvikling. Der er lagt en ambitiøs strategi for de kommende år, hvilket du får ansvaret for at realisere sammen med dit team. Du arbejder ud fra kontoret i Vejle og refererer til Afdelingschefen for Vejle.

Som Afdelingsleder får du direkte ledelse af en Entreprise Projektleder i Vejle, en Serviceleder i Glostrup og en Servicekoordinator i Vejle. Du får en central rolle i afdelingens udvikling med fokus på at skabe nye service- og entrepriseopgaver, relations- og netværkssalg, kalkulation, kundedialog, rådgivning, rekruttering, opfølgning på økonomi og den efterfølgende ledelse. Der er kort fra tanke til handling, og du får god mulighed for at sætte dit præg på afdelingen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Kundekontakt og udvikling af nye og eksisterende kunder
  • Beregning af tilbud, kalkulation og indgåelse af rammeaftaler
  • Gennemgang af projektpipeline og opfølgning på økonomi
  • Deltagelse i kundemøder og udarbejdelse af løsningsforslag
  • Sparring og rådgivning af kunder om tekniske muligheder og optimeringer
  • Rekruttering, ledelse, sparring, planlægning, koordinering og opfølgning

Hvem er du:

Du har en solid teknisk baggrund inden for Brandsikring og gerne suppleret med kurser inden for Brand 1 & 2. Har du erfaring med kundekontakt, teknisk salg, ledelse og kalkulation, er det en fordel. Du er udadvendt, god til relationer og trives i dialogen med kunderne. Du er teknisk velfunderet og god til at omsætte kundens behov til konkrete løsninger. Du arbejder struktureret, følger op og har et naturligt drive i retning af nysalg, udvikling og fremdrift. Solide IT-kompetencer og sætter dig relativt hurtigt ind i nye systemer. Sproglige kompetencer så du kan begå dig professionelt på både dansk og engelsk.

Hvad kan Strøm Hansen tilbyde dig

En stærk platform og velrenommeret virksomhed, hvor du kan udvikle dig personligt og karrieremæssigt. Du får mulighed for at arbejde i en virksomhed med en klar og defineret vækststrategi. Strukturen er flad med korte beslutningsprocesser, og kulturen er dedikeret og uformel. Du bliver en del af en velfungerende arbejdsplads med hjælpsomme kollegaer, der støtter hinanden. Kvalitet og ordentlighed er nøgleord, og der lægges vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor man har det sjovt, og hvor forskellighed værdsættes. Du får stor frihed under ansvar til at udføre dine opgaver og at tilrettelægge din egen arbejdsdag. Du tilbydes en konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring. Læs mere her: Brand- og sikkerhedsløsninger | Certificerede løsninger fra Strøm Hansen