Ledige stillinger CISO – med ansvar for IT-sikkerhed og digital transformation
Vil du være med til at styrke informationssikkerheden i en international virksomhed med stærke værdier, korte beslutningsveje og stor strategisk betydning?
Tag ejerskab for IT-sikkerheden i en international virksomhed
Som CISO bliver du en central del af virksomhedens fortsatte digitale transformation. Du får det overordnede ansvar for IT-sikkerheden i hele koncernen – herunder implementeringen af NIS2 og udviklingen af et robust sikkerhedssetup, der understøtter forretningens mål. Stillingen er placeret i Hirtshals og refererer til CFO.
Du vil bl.a. arbejde med:
- Implementering af sikkerhedsrammeværk (fx CIS18) samt ansvar for NIS2-dokumentation
- Ledelsesrapportering, awareness-træning og medarbejderuddannelse
- Teknisk lead på sikkerhed i ERP-projektet
- Kordinere samarbejdet med interne og eksterne partnere, herunder IT-support og leverandører
- Deltagelse i IT due diligence i forbindelse med forretningsintegrationer
En stærk faglighed, et skarpt blik for helheden og skaber tillid
Du har solid erfaring med IT-sikkerhed og en pragmatisk tilgang til at finde løsninger, der fungerer i praksis. Uddannelsesniveau er ikke afgørende – din erfaring og forretningsforståelse er.
Vi forestiller os, at du:
- Har indgående forståelse for informationssikkerhed og risikostyring
- Har kendskab til NIS2 og CIS18 eller tilsvarende rammeværk
- Har stærke analytiske evner og arbejder struktureret og detaljeorienteret
- Kan navigere i en international organisation og kommunikerer sikkert på alle niveauer
- Har et naturligt drive, tager initiativ og sikrer fremdrift
- Har stærke forandringsledelseskompetencer og evner at skabe opbakning til nye initiativer
Attaktive vilkår i en solid virksomhed med sunde værdier
Hos Nordic Seafood bliver du en del af en international og finansielt stærk virksomhed i vækst. Her er kulturen uformel med korte beslutningsveje og høj grad af frihed under ansvar.
Du får:
- Et job med stor strategisk betydning og mulighed for at præge virksomhedens sikkerhedsagenda
- Attraktive ansættelsesvilkår inkl. pension, sundhedsforsikring, kantineordning og feriefridage
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads præget af engagement, humor og stærke relationer – mange kolleger har været her i 10–20 år.