Ledige stillinger Country Manager, Tyskland
Er du klar til at tage det kommercielle ansvar for Tyskland i en rolle med stort mandat og indflydelse? Har du erfaring med brandopbygning og vil tage ansvar for et vigtigt marked med fuldt P/L-ejerskab?
Ansvar for branding, salg og drift i Tyskland
Som Country Manager får du det samlede ansvar for udviklingen af det tyske marked – både kommercielt, operationelt og i forhold til brandets positionering. Du arbejder tæt sammen med salgsdirektør og CEO om at udarbejde den lokale strategi, og du har ansvaret for at sikre, at strategien bliver eksekveret konsekvent og skaber målbare resultater i markedet.
Du får samtidig et bredt driftsansvar, hvor du sikrer en effektiv og skalerbar struktur omkring lager, logistik og forsendelser fra Danmark til det tyske marked.
Dine primære opgaver er at:
- udvikle og eksekvere den lokale strategi for det tyske marked i tæt samarbejde med ledelsen
- drive og optimere eksisterende salgskanaler med fokus på vækst og indtjening
- udvikle og styrke relationer til eksisterende kunder, agenter og nøglepartnere
- aktivere og videreudvikle agentnetværket med fokus på øget salg i markedet
- sikre en stærk og konsistent brandoplevelse på tværs af digitale kanaler og webshop
- samarbejde med eksterne partnere såsom bureauer og influencere samt interne stakeholders
- identificere og udvikle nye forretningsmuligheder, herunder HORECA og private label
Der er tale om en rolle med høj grad af hands-on eksekvering, hvor du både sætter retningen og selv driver initiativerne hele vejen i mål.
Du refererer til CSO/CCO og er forankret i det danske driftsselskab – rollen opererer således ikke som en selvstændig enhed i Tyskland, men som en integreret del af organisationen.
En stærk kommerciel og international forståelse
Du har en solid kommerciel profil og ved, hvad der skal til for at udvikle et marked som Tyskland – både gennem stærke relationer, struktureret salgsarbejde og en klar forståelse for brandopbygning.
Du trives i en rolle med højt ansvar, korte beslutningsveje og stor handlefrihed.
Vi forestiller os, at du har:
- solid erfaring med salg og forretningsudvikling på det tyske marked
- indgående kendskab til tysk forretningskultur og beslutningsprocesser
- erfaring med B2B-salg gennem agenter, forhandlere eller distributionsnetværk
- stærk forståelse for digitale salgskanaler og online tilstedeværelse
- erfaring med brandudvikling og positionering i et konkurrencepræget marked
- evne til at analysere markeder, identificere vækstmuligheder og omsætte indsigter til handling
- erfaring med udvikling og eksekvering af salgsstrategier
- tysk på modersmålsniveau – både skriftligt og mundtligt
Det er en fordel, hvis du har arbejdet i en rolle, hvor du selv har drevet både strategi og eksekvering tæt på markedet.
Som person er du kendetegnet ved, at du:
- arbejder med et højt drive og en stærk kommerciel energi
- tager naturligt ejerskab og skaber resultater gennem handling
- trives med frihed under ansvar og står solidt på dine resultater
Du motiveres af at udvikle både marked, brand og forretning – og af at skabe synlige resultater i tæt samspil med organisationen.
Mandat og indflydelse på nøglemarked
Du træder ind i en rolle med et solidt fundament i virksomhedens største og vigtigste marked – Tyskland – hvor der er et markant potentiale for at accelerere både vækst og brandposition yderligere.
Du bliver samtidig en del af en virksomhed, der de seneste år har været på en målrettet udviklingsrejse under en ny direktion. Det har skabt en skarpere organisation med tydelig retning, høje ambitioner og et stærkt fundament for den næste vækstfase.
Som Country Manager får du et selvstændigt resultatansvar og en sjælden kombination af strategisk og operationelt ansvar. Du er tæt på beslutningerne og får reel indflydelse på, hvordan markedet, salget og brandet udvikler sig. Her er kort vej fra idé til handling – og du får både ansvar, frihed og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen i Tyskland.