Ledige stillinger Økonomimedarbejder til Krebs A/S i Aalborg
Vil du have ansvar og mulighed for at påvirke tingene på en rigtig god arbejdsplads? Har du nogle års erfaring fra en økonomifunktion, og kunne du tænke dig et job, hvor du både får selvstændigt ansvar og mulighed for at udvikle dig selv og økonomifunktionen? Er svaret ja, behøver du ikke lede længere.
Fokus på økonomi- og administrationsopgaver
Hos Krebs A/S bliver du en del af en virksomhed i vækst, og i stillingen får du rig mulighed for at præge opgaverne og være med til at udvikle processerne. Arbejdsstedet vil være på kontoret i Aalborg, og du vil referere til og have et tæt makkerskab med virksomhedens CFO.
Dine arbejdsopgaver bliver:
- Dagligt bogholderi (fakturahåndtering, debitor og kreditor)
- Løbende afstemninger (bank, balance etc.)
- Assistere med udarbejdelse af rapportering, budget, perioderegnskaber og årsregnskab
- Styre kreditorflow
- Momsindberetninger
- Diverse administrative opgaver
For at få succes i stillingen
Du har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring fra en lignende stilling, hvor økonomi har været en central del af dine arbejdsopgaver. Du trives i en central rolle med fokus på økonomi og administration, med bogholderiet som en af dine foretrukne opgaver. Vi søger dig, som elsker tal, og som har styr på regnskabet.
Vigtigst er dit drive og din personlighed, som er kendetegnet ved:
- Nysgerrighed og gå-på-mod: Du er ikke bange for at springe ud i nye opgaver og lære nyt
- Selvstændighed: Du trives med at tage ansvar og have indflydelse i dit arbejde
- Detaljesans og struktur: Du er kvalitetsorienteret og grundig i dit arbejde
- Gode kommunikative evner: Du er dygtig til at kommunikere på tværs af organisationen og kan lide samspillet med andre kollegaer på alle niveauer i organisationen
- Hjælpsomhed: Du er serviceorienteret og er en god kollega, der har øje for det gode samarbejde.
Du har nemt ved at sætte dig ind i nye ERP- og IT-systemer, og så har du lyst til at være en del af en virksomhed, der er på en udviklingsrejse, hvor du får en vigtig rolle med ansvar og spændende opgaver. Krebs A/S bruger i dag Uniconta.
Klar og defineret vækststrategi
Du får mulighed for at forme din egen stilling samt mulighed for at arbejde i en virksomhed med en klar og defineret vækststrategi. Organisationsstrukturen er flad med korte beslutningsprocesser, og kulturen er dedikeret og uformel. Frihed under ansvar præger hverdagen, og der er god mulighed for at påvirke dine metoder og ansvarsområder. Virksomheden har været ekstraordinær god til at fastholde medarbejdere, hvilket i høj grad skyldes kulturen i organisationen.
Du tilbydes et attraktivt job med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder i en veldrevet og velkonsolideret vækstvirksomhed. Omgangstonen er uformel og uhøjtidelig, og der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø.
Du får:
- En spændende rolle i en virksomhed i vækst, som er drevet af stærke værdier
- Et varieret job med mange forskelligartede arbejdsopgaver
- Fokus på din udvikling med stor mulighed for ansvar
- Et dynamisk arbejdsmiljø med dygtige og passionerede kollegaer