Ledige stillinger Produktionschef i en ambitiøs produktionsvirksomhed med stærke værdier

Du tilbydes en central stilling som Produktionschef i en ambitiøs virksomhed, hvor der er kort fra tanke til handling, stærke værdier, et konstant fokus på løbende forbedringer samt et stort vækstpotentiale.

Daglig ledelse af den samlede produktion

Med reference til den administrerende direktør får du det ledelsesmæssige ansvar for produktion, planlægning, indkøb, lager, kvalitet, reparation og vedligehold. Du får hermed det samlede ansvar for produktionen af de ordrer, som virksomheden optager hertil den daglige ledelse af ca. 45 medarbejdere, hvoraf 37 er timelønnede og resten er funktionærer og funktionærlignende ansatte.

Dine væsentligste ansvarsområder er:

  • At være ansvarlig for HR i produktionen med fokus på medarbejderpleje, -udvikling og -trivsel.
  • At forestå ansættelse og opsigelse af medarbejdere – herunder oplæring, kompetenceudvikling, jobrotation og uddannelse i forhold til produktionens behov og aftalte uddannelsesplaner.
  • At sikre eksekvering af den ugentlige produktionsplan, som udarbejdes af planlægning baseret på ordrebeholdning og salgsforecast.
  • At forestå daglig opfølgning ”på gulvet” herunder synliggørelse af mål, motivation m.v.
  • At være ambassadør for løbende forbedringer (Continuous Business Improvement – CBI) inden for dit ansvarsområde med fokus på; fx flowet i produktionen, optimering af organiseringen, optimering af KPI’er, ny teknologi, fortsætte digitalisering, effektiv planlægning, højne produktivitet samt fokus på sikkerhed og bæredygtighed i produktionen.
  • At sikre en forebyggende og effektiv vedligeholdelsesindsats for virksomhedens produktionsanlæg.
  • At forestå videreudvikling af optimerings- og LEAN-principper – herunder ugentlige tavlemøder mv.
  • At forestå opfølgning af og systematisk egenkontrol af kvalitet efter ISO-standarderne (ISO9001:2015/ISO45001:2015) og sikre at det leves og efterleves på produktionsområderne.
  • At forestå selvstændig problemløsning af de udfordringer, som opstår i dagligdagen i forhold til bemanding og udstyr og løse disse sammen med den lokale ledergruppe.
  • At være formand for arbejdsmiljøorganisationen og medlem af samarbejdsudvalget.

Du skal indgå i og bidrage til et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af organisationen med kollegaer og ledelsen inden for salg, teknik og økonomi. Du har ambitioner om at gøre en forskel og besidder en proaktiv tilgang til at gennemføre løbende forbedringer.

Ledelseserfaring fra taktproduktion

Du kommer med en solid produktionsmæssig baggrund fra lignende niveau og har stor erfaring med produktionsledelse og -styring. Du har en teoretisk uddannelse som ingeniør, maskinmester eller evt. produktionsteknolog med en kommerciel overbygning. Det er kun en fordel, hvis du har suppleret med en kommerciel uddannelse.

Du har en dokumenteret ledelseserfaring fra et relevant produktionsmiljø og er vant til at omgå tekniske medarbejdere. Hertil har du erfaring med produktions-, organisations- og procesoptimeringer samt gerne LEAN. Har du erfaring med taktproduktion, produktionsplanlægning, kvalitet og indkøb er det ligeledes en fordel.

Et af dine succeskriterier i dit nye job er at udøve situationsbestemt ledelse i forhold til den enkelte medarbejders kompetencer og ansvarsområde. Du får energi fra den direkte, tætte og daglige kontakt med medarbejdere. Du opfattes af andre som en naturlig leder, som andre gerne følger og har respekt for. Du har en sikker forståelse for mennesker baseret på en ægte interesse og respekt for andre mennesker.

Som leder er du tydelig og positiv i din kommunikation, har forståelse for forskellighed og er god til at motivere. Du holder den spontane peptalk, står på ”ølkassen i kantinen” samt ”sætter sig igennem”, når det er nødvendigt.

Du formår samtidig at stå oprejst og bevare overblikket, selv når det går stærkt. Det falder dig naturligt at skabe relationer og et stærkt samarbejde med både kollegaer og medarbejdere.

Som person er du energisk, udadvendt og har gå-på-mod. Du er pligtopfyldende og går gerne den ekstra mil for at sikre den fælles succes. Ligeledes arbejder du struktureret og har sans for detaljen. Sidst, men ikke mindst, har du fokus på motivation og arbejdsglæden i forhold til medarbejderne.

Du er med til at udvikle produktionen

Virksomheden er dansk, privatejet og har en sund økonomi, hvilket giver mulighed for at foretage de nødvendige investeringer til at sikre fremtiden samt et langsigtet strategisk fokus. Du tilbydes en udfordrende stilling i en ambitiøs virksomhed med stærke værdier og et stort vækstpotentiale.

En udfordrende stilling i en effektiv, velkonsolideret og international virksomhed. Løn forhandles efter kvalifikationer. Du kommer til en organisation med et stærkt fællesskab, en uformel omgangstone og frihed under ansvar. Du bliver en del af en virksomhed med flad struktur og korte beslutningsprocesser.

Du tilbydes en stilling med betydelige muligheder for direkte at medvirke til den fortsatte udvikling og professionalisering af virksomheden sammen med den øvrige ledergruppe og virksomhedens CEO.