Ledige stillinger Projektkonsulent til Daarbak Design

Får du energi af at åbne nye kunder, præsentere inspirerende design- og workplace-løsninger og se dine idéer blive til konkrete resultater?

Vil du skabe performance i et stærkt salgsmiljø med højt tempo, tydelige mål og synlig effekt af din indsats?

Frihed til at eksekvere

Som Projektkonsulent hos Daarbak Design får du en central rolle i salget af komplette indretningsløsninger til både private virksomheder og offentlige organisationer. Du træder ind i en virksomhed med en solid markedsposition, stærke kunderelationer og et effektivt setup omkring salget. Din opgave bliver at omsætte muligheder til konkrete resultater – gennem opsøgende salg, værdibaseret rådgivning og tæt dialog med beslutningstagere.

  • Udvikle din egen kundeportefølje og skabe vækst hos både eksisterende og nye kunder.
  • Opsøge, udvikle og fastholde kunder på tværs af brancher – fra mindre møbelleverancer til store flytte- og indretningsprojekter.
  • Afdække kundens behov og rådgive om løsninger, der skaber værdi i praksis – ikke kun produkter, men funktionelle arbejdspladser.
  • Drive indretnings- og salgsprojekter fra første dialog til levering i tæt samspil med interne specialister, arkitekter og koordinatorer.
  • Arbejde aktivt med offentlige byggeprojekter, SKI-muligheder, private leads og relationer til beslutningstagere.
  • Bruge AI og visuelle værktøjer i kundedialogen, fx til at vise, hvordan et rum kan indrettes, før kunden træffer beslutning.

Du refererer til salgsdirektør for Daarbak Design, som er tæt på salget i hverdagen. Du deltager i pipeline-møder, følger op på dine muligheder og arbejder struktureret med CRM, tilbud og fremdrift. Rollen er ikke afgrænset til et geografisk distrikt – du har mulighed for at arbejde med kunder og projekter på tværs af hele landet.

Aalborg og Vejle er centrale lokationer, men Daarbak Design arbejder landsdækkende og uden et traditionelt hovedkontor.

Salgsgen, struktur og lyst til at skabe dit eget marked

Det vigtigste er, at du har et stærkt salgsgen. Du lever for at sælge, bliver motiveret af at udvikle kunder og har viljen til at skabe dine egne resultater. Du kan navigere på flere niveauer hos kunden, arbejder langsigtet med relationer og trives i et salg, hvor timing, opfølgning og godt købmandskab gør forskellen.

  • Du har erfaring med B2B-salg, offentligt salg eller et tilsvarende komplekst salg, hvor relationer, proces og timing er afgørende.
  • Du har tidligere bygget dit eget marked op og kan dokumentere, at du skaber resultater gennem opsøgende salgsarbejde.
  • Du har kommerciel tæft, arbejder struktureret og bruger de værktøjer, der understøtter dit salg, din pipeline og din opfølgning.
  • Du er udadvendt, konkurrenceminded, resultatorienteret og relationsstærk, og du får energi af dialogen med kunder og samarbejdspartnere.
  • Du er vant til at bruge digitale værktøjer og har lyst til at bringe AI aktivt ind i salgs- og designprocessen.

Du kan komme fra forskellige typer salgsroller, hvor du har arbejdet med komplekse beslutningsprocesser, opbygget kunderelationer og solgt løsninger til B2B kunder. Det afgørende er, at du har ambitionerne, energien og disciplinen til at lykkes i et marked med mange muligheder, og at du kan se dig selv i både de mindre kunder og de større, mere komplekse sager.

Et stærkt fundament, gode kolleger og ingen loft over ambitionerne

Hos Daarbak Design bliver du en del af et professionelt salgsteam med 15 sælgere i Danmark og en stærk organisation omkring salget. Du får et velfungerende operationelt setup i ryggen, så du kan bruge din energi på kunderne og salget. Når opgaven er landet, understøttes den videre proces af koordinatorer, der hjælper med ordrebehandling og sikrer fremdrift i leverancen.

  • En salgsrolle med stor frihed, kort vej til beslutninger og mulighed for at påvirke din egen succes.
  • Et marked med både private virksomheder og offentlige kunder – herunder stærke muligheder via SKI-aftaler.
  • Et bredt løsningsunivers, hvor du kan sælge alt fra enkelte kontorpladser til full service-indretning af store arbejdspladser.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med frihed under ansvar, sparring på tværs og en kultur, hvor man hjælper hinanden.
  • En tæt, operationel leder, der følger salget i hverdagen og er tilgængelig, når du har brug for sparring.
  • Et setup, hvor resultater bliver belønnet.