Ledige stillinger Projektleder til automation hos Strøm Hansen i Nørresundby
Med en voksende ordretilgang og spændende projekter på tegnebrættet søger de hos Strøm Hansen i en projektleder til Automationsafdelingen. Har du lysten til at lede projekter fra idé til virkelighed og skabe nytænkende teknologiske løsninger? Du får en central position, hvor du vil være ansvarlig for hele processen fra den innovative opstartsfase, hvor du sammen med kunden er med til at definere løsning og formål, til eksekveringsfasen, hvor du har ansvaret for at sikre tid, kvalitet, teknisk design og økonomi i projektet.
Bliv en del af Strøm Hansens stærke automationshold i Nørresundby
Hos Strøm Hansen bliver du en del af et fagligt stærkt team på hovedkontoret i Nørresundby, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Du får selvstændigt ansvar, og du bliver ansvarlig for projektledelse af både små og større automationsprojekter. Hvis du har relevante kompetencer inden for automation og den rette personlighed, vil vi gerne høre fra dig, selvom du ikke har erfaring som projektleder.
Er du klar til at tage styringen, levere høj kvalitet og service til kunder samt at bidrage til arbejdsglæden i teamet? Så bliv en del af holdet og vær med til at skabe fremtidens løsninger inden for automation.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Lede egne projekter fra idé til levering
- Kalkulere løsninger og udarbejde hardware-/softwaredesign
- Planlægge tid, ressourcer og økonomi
- Sikre økonomi, tidsplan og kvalitet i projekterne
- Deltage i kundemøder og vedligeholde relationer
- Koordinere med interne og eksterne samarbejdspartnere
Du sætter en ære i at udføre dine opgaver med kvalitet, ligesom du naturligt bidrager til et positivt samarbejde i afdelingen via en stærk ansvarsfølelse og et fokus på virksomhedens interesser. Du tager ansvar for at dagligdagen glider og sikrer en effektiv fremdrift i dine opgaver og projekter.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet maskinmester, ingeniør, el-installatør, automationsteknolog eller har en lign. relevant baggrund
- Har erfaring inden for automationsløsninger og er teknisk velfunderet samt nysgerrig af natur
- Evner at sparre med kunder og medarbejdere om de tekniske løsninger
- Det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde med kalkulation og projektøkonomi
- Du kommunikerer tydeligt, skaber tillid, og opbygger relationer naturligt
- Arbejder struktureret, holder overblikket og uden at slippe detaljen
- Er proaktiv, involverende og tager ansvar
- Har en nysgerrig og løsningsorienteret tilgang med fokus på kundernes behov
- Solide IT-kompetencer og sætter dig relativt hurtigt ind i nye systemer
- Du kan begå dig professionelt på både dansk og engelsk
Hvad kan Strøm Hansen tilbyde dig
Virksomheden er dansk, privatejet og har en sund økonomi, hvilket giver mulighed for at foretage de nødvendige investeringer til at sikre fremtiden samt et langsigtet strategisk fokus. Du får mulighed for at arbejde i en virksomhed med en klar og defineret vækststrategi. Ansvar fra dag ét med støtte fra erfarne kolleger. Strukturen er flad, og der er korte beslutningsprocesser. Kulturen er dedikeret og uformel med plads til at tage initiativ. Fleksibilitet i hverdagen og god mulighed for udvikling og øget ansvar. Du bliver en del af et velfungerende team med hjælpsomme kollegaer. Kvalitet og ordentlighed er nøgleord, og der lægges vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor man har det sjovt, og hvor forskellighed værdsættes. Du får stor frihed under ansvar til at udføre dine opgaver og at tilrettelægge din egen arbejdsdag. Du tilbydes en konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring.