Skip to main content

Account Executive – det stærkeste hold skal sættes i hele Danmark

Vil du raketbooste din salgskarriere i en virksomhed, hvor digital transformation er i højsædet? Og vil du være en del af det team, der fremover sætter baren for salgsperformance så højt, at den sikrer den fremadrettede vækst indenfor medieløsninger?

Så har vi den perfekte mulighed for dig!

Kan du nikke genkendende til følgende…

  • Du er en haj til opsøgende salg og kunderådgivning.
  • Du er en kommunikationsmester og har talegaverne i orden.
  • Du stortrives i et selvstændigt arbejde med frihed under ansvar.
  • Du er konkurrencedrevet og engageret.
  • Du elsker at skabe resultater, og bliver motiveret af at overgå dine egne salgsmål.
  • Du er god til at få andre til at smile, og det falder dig naturligt at opbygge og vedligeholde gode kunderelationer.
  • Du er ikke bange for at lave fejl, og du lærer af de fejl du laver.

Hvis du tænker: ”Yes, det er mig.”, så er det her jobbet for dig! JFM søger kollegaer i hele Danmark, så din kommende arbejdsplads afhænger af din bopæl.

Du skal…

  • opbygge din egen kundeportefølje og få flere med ombord
  • opsøge potentielle kunder og præsentere JFMs medietjenester
  • skabe effektive medieløsninger til dine og JFMs kunder
  • afholde kundemøder og spore dig ind på kundernes behov, så du kan sikre professionel rådgivning
  • altid være på udkig efter nye forretningsmuligheder.

Opgaverne er mange og varierende, så du skal have naturligt flair for at holde overblikket. Derudover får du selvfølgelig brug for at trække på den erfaring, du allerede har opbygget indenfor opsøgende salg – og har du kendskab til digitale markedsføringsværktøjer, er du foran på point.

Det får du…

  • En spændende stilling med varierende opgaver, hvor udviklingsmulighederne er mange!
  • En attraktiv løn med en favorabel bonusordning, der belønner dine resultater.
  • Sundhedsforsikring, pensionsordning, transportgodtgørelse, intern salgstræning og karriereudvikling.
  • En stilling i en virksomhed, som fokuserer på at udvikle den enkelte medarbejder, både personligt og professionelt, og afdelingen som helhed. Du bliver en del af en af Danmarks førende medievirksomheder, hvis værdigrundlag bygger på tillid, ansvar og mod. Arbejdsmiljøet er uformelt, og der er højt til loftet.
  • En plads på holdet i en levende organisation med mennesker, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at inspirere, kommunikere og rådgive. Vi tilbyder et farverigt arbejdsmiljø og vi griner hver dag.

Send din ansøgning afsted nu, hvis du vil med på en udfordrende og spændende digital rejse!

Søg stillingen