Ledige stillinger Finance Controller til JELD-WEN i Løgstør

Vil du kombinere stærk regnskabsfaglighed med controlling, compliance og procesoptimering i en international produktionsvirksomhed?

Central økonomifunktion med ansvar for rapportering og compliance

Som Finance Controller får du en central rolle i Accounting-teamet hos JELD-WEN/Swedoor i Løgstør. Du arbejder med regnskab, rapportering og interne kontroller på tværs af juridiske enheder og bidrager samtidig til at udvikle og optimere de finansielle processer i en international kontekst.

Dine primære opgaver bliver således;

  • Udarbejde årsrapport og sikre høj kvalitet i den finansielle rapportering
  • Drive måneds-, kvartals- og årsafslutninger
  • Sikre compliance med local GAAP, US GAAP, SOX og interne retningslinjer
  • Vedligeholde og videreudvikle interne kontroller
  • Samarbejde med eksterne revisorer, Group Tax, rådgivere og interne stakeholders
  • Bidrage til forbedringer, standardisering og faglig sparring i finansfunktionen

Struktureret regnskabsprofil med stærk forretningsforståelse

Du har en solid regnskabsfaglig baggrund og trives i en rolle, hvor præcision, ansvarlighed og samarbejde er afgørende. Du arbejder struktureret, tager ejerskab for dine områder og er en stærk sparringspartner for kolleger og samarbejdspartnere.

  • Har en relevant uddannelse som cand.merc.aud., HD(R) eller tilsvarende
  • Har en stærk baggrund inden for regnskab eller financial controlling – gerne med erfaring som revisor
  • Har forståelse for compliance, interne kontroller og kravene i komplekse organisationer
  • Trives med både faste opgaver og ad hoc-opgaver, hvor du bevarer overblikket
  • Har gerne erfaring fra et internationalt produktionsmiljø, men det er ikke et krav

Bliv en del af en global virksomhed med høje standarder

Hos JELD-WEN får du mulighed for at blive en del af en international organisation med høje standarder, og en bred opgaveportefølje, hvor der altid er spændende og relevante opgaver at tage fat på. Rollen giver dig både ansvar og mulighed for at sætte dit præg på finansfunktionen gennem optimering, standardisering og forbedring af processer. Samtidig bliver du en del af en global virksomhed, hvor der er gode muligheder for faglig udvikling og videre karriereudvikling for den rette profil.