Ledige stillinger Internal Sales Coordinator til Elcold
International kundekontakt, salgskoordinering og kundepleje.
Vil du have den koordinerende rolle i en international salgsorganisation, hvor du arbejder tæt på kunder, markeder og kolleger på tværs af landegrænser?
Tæt på kunder, markeder og det daglige salg
Hos Elcold får du en vigtig rolle i det daglige samarbejde med kunder og distributører verden over. Du bliver bindeleddet mellem kunder, eksterne sælgere, produktion og logistik og er med til at sikre høj kundetilfredshed, effektiv ordrehåndtering og professionelle kundeoplevelser.
Som Internal Sales Coordinator bliver du en del af Elcolds internationale salgsorganisation. Du får en bred kontaktflade og arbejder tæt sammen med både kunder, sælgere og interne funktioner. En væsentlig del af rollen er at understøtte de eksterne sælgere i den daglige kundedialog, følge op på kundehenvendelser, tilbud og kampagner samt sikre et professionelt og effektivt ordreflow. Du bliver tilknyttet en eller flere sælgere og får ansvar for en række kunder og distributører på eksportmarkederne.
Opgaverne bliver bl.a. at:
- Varetage den daglige kontakt med kunder via telefon og e-mail
- Udarbejde og følge op på tilbud
- Håndtere kundehenvendelser hurtigt og professionelt
- Understøtte sælgere og distributører på eksportmarkederne
- Følge op på kampagner, produktlanceringer og salgsaktiviteter
- Bidrage til mersalg gennem tæt dialog med kunderne
- Modtage og behandle kundeordrer
- Koordinere leverancer med produktion, indkøb og logistik
- Vedligeholde kunde-, pris- og aftaledata i ERP- og CRM-systemer
- Bidrage til udvikling af interne processer og kundeoplevelsen
Struktureret og serviceorienteret
Du kommer sandsynligvis fra en rolle inden for internt salg, eksport, salgskoordinering, kundeservice eller lignende. Du arbejder struktureret og trives med den daglige kundekontakt, hvor du sætter dig ind i både kundernes behov og den praktiske ordreproces.
- Du har erfaring fra en international B2B-virksomhed
- Du trives med kundekontakt og relationsopbygning
- Du har en god kommerciel forståelse
- Du arbejder struktureret og får tingene afsluttet
- Du kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk
- Du har erfaring med CRM- og ERP-systemer
- Du har interesse for forskellige markeder og kulturer
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også behersker tysk eller et andet fremmedsprog.
Derfor skal du vælge Elcold
Hos Elcold får du en nøglerolle i en international virksomhed med stærke danske rødder og kunder over hele verden. Du bliver en del af en virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, samarbejdet er tæt, og hvor du får mulighed for at arbejde med både kunder, markeder og kolleger på tværs af organisationen.
Du får:
- En international hverdag med stor kontaktflade
- En central rolle i salgsorganisationen
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Et uformelt arbejdsmiljø præget af engagement og samarbejde
- Dygtige kolleger og stærke produkter med global efterspørgsel