Outplacementforløb efter afskedigelse – Johannes’ historie om at finde retning igen

Når afskedigelsen rammer – og blikket skal vendes fremad

At stå over for et jobskifte er for de fleste en markant overgang. Ikke mindst når skiftet ikke er selvvalgt. For Johannes Dissing Størup begyndte processen med en afskedigelse, der, selv med en saglig forklaring, satte gang i tvivl og eftertanke. Virksomheden tilbød ham et outplacementforløb, som han gladeligt tog imod for at få støtte i den nye virkelighed, han pludselig stod i.

“Det var en ny følelse, i og med at jeg aldrig er blevet afskediget før,” fortæller han. “Uanset om begrundelsen er økonomiske nedskæringer i virksomheden, kan man ikke lade være med at tvivle på sig selv. Så det skulle jeg lige bearbejde.”

Usikkerheden handlede ikke kun om identitet og faglighed, men også om det helt konkrete. Hvordan får man økonomien derhjemme til at hænge sammen? Og hvad gør man nu? Hvor lander jeg? Hvad skal jeg arbejde med? Og hvornår?

Behovet for ærlig sparring

Inden opstarten på outplacementforløbet var forventningerne forholdsvis klare og bevidst afdæmpede. Johannes håbede på kvalificeret sparring på ansøgninger og CV, men først og fremmest på ærlighed.

“Jeg havde en forventning om sparring i forhold til at skrive en god ansøgning. Og ikke mindst en ærlig sparring i forhold til om de job, jeg søger, er realistiske ud fra mine kompetencer,” siger han og uddyber: “Jeg ville ikke få meget ud af en jubeloptimist, der kun vil give mig ret og ikke udfordre mig.”

For Johannes handlede det om at få et realistisk blik på egne muligheder – også når det betød at blive udfordret på vaner og selvforståelse.

Et forløb præget af tydelighed og støtte

Netop den tilgang kom til at kendetegne samarbejdet med Hanne Lendal, Associeret Partner i Curia. Forløbet beskriver Johannes som både direkte og opbyggeligt.

“Hanne var befriende ærlig og meget konstruktiv,” fortæller han. “Jeg satte stor pris på, at hun var så tydelig omkring, at min ansøgning simpelthen ikke var god nok, som den var.”

Samtidig blev ærligheden balanceret af opbakning og opmuntring. Hanne gav ham mod til at søge stillinger, som han selv tøvede ved, men som hun vurderede, at han havde en reel chance for.

“Så en god kombination af ærlig, udfordrende og støttende,” opsummerer han.

Adgangsbilletten til samtalen

Når Johannes ser tilbage på forløbet, er det især arbejdet med ansøgning og CV, der har haft størst betydning. Ikke som formalia, men som afgørende redskaber i jobsøgningen.

“Om man vil det eller ej, så er de to ting ens adgangsbillet til at komme til samtale,” siger han. Derfor er det ikke nok selv at være tilfreds. “Du kan simpelthen ikke tillade dig at tænke: ‘Det er fint nok’ eller ‘jeg synes, min ansøgning er fin’. Ja, men det er ikke dig, der skal ansætte dig.”

Erkendelsen af nødvendigheden i at skifte perspektiv – fra afsender til modtager – blev et gennemgående omdrejningspunkt i forløbet.

Et forløb med plads til mennesket

En væsentlig del af oplevelsen var, at forløbet tog udgangspunkt i Johannes’ konkrete situation. Samtalerne handlede ikke kun om stillinger og dokumenter, men også om motivation, tvivl og refleksion.

“Vi tog altid udgangspunkt i min situation og hvordan jeg havde det,” fortæller Johaness. Sammen talte de om, hvad der gjorde bestemte stillinger attraktive, og hvad der eventuelt holdt ham tilbage.

Balancen mellem faglig sparring og menneskelig støtte blev ikke et spørgsmål om enten-eller, men om at se de to elementer som gensidigt afhængige.

Modet til at række ud

Et af de områder, hvor Johannes’ tilgang ændrede sig mest, var synet på netværk og kaffemøder. Noget, han tidligere havde dvælet ved, blev under forløbet tydeligere som et vigtigt element i jobsøgningen.

“Jeg blev mere bevidst om, hvor vigtigt det kan være at invitere sig selv på kaffemøder. Dette var ligeledes noget, jeg måske dvælede lidt ved inden mit forløb. Men her var Hanne også god til at udfordre min holdning på en god måde,” fortæller han.

Erkendelsen blev omsat til handling. “Og for at det ikke skal være løgn, så inviterede jeg netop mig selv på kaffemøde i forbindelse med min nuværende stilling.”

For Johannes blev kaffemødet et konkret eksempel på, hvordan en mere opsøgende tilgang, også når den føles grænseoverskridende, kan åbne døre gennem dialog og nysgerrighed.

En klar erkendelse at tage med videre

Hvis han skal pege på den vigtigste erkendelse, er den tydelig: Ansøgning og CV skal skrives til den, der ansætter – ikke til ens egen tilfredsstillelse. Standardskabeloner er “no-go”.

“Grib knoglen, ring til dem, der ansætter, og hør, om det er muligt at få et kaffemøde,” siger han. Og når mødet finder sted, handler det om at stille spørgsmål frem for at tale om sig selv.

Værdien af objektiv sparring i en svær overgang

Til andre, der står over for et jobskifte, er anbefalingen klar. Outplacement kan være en stor hjælp – ikke mindst fordi sparringen er objektiv.

“Objektiv sparring, som ikke kommer fra familie eller venner, er meget værdifuld, når man søger job,” siger Johannes.

I en svær overgang kan et outplacementforløb give klarhed over, hvad der skal til for at komme videre og hjælpe med at flytte fokus fra det, der var, til det næste skridt. Samtidig peger han på vigtigheden af, at virksomheder ikke blot tilbyder outplacement, men også aktivt hjælper medarbejdere i gang.

For når fundamentet ryster, kan den rette støtte være afgørende for, at blikket igen rettes fremad.

Ønsker du mere viden om outplacement?

Du kan læse mere om outplacement her eller via nogle af vores andre artikler

Du er også meget velkommen til at kontakte enten Hanne Lendal, Associate Partner, eller Rikke Emdal, Chefkonsulent for yderligere info om outplacement hos Curia