Ledige stillinger Administrerende Direktør til Frederikshavn Forsyning

Vil du stå i spidsen for fremtidens forsyning i Frederikshavn Kommune?

Frederikshavn Forsyning søger en visionær, samlende og handlekraftig administrerende direktør, der kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af en kompleks multiforsyningsvirksomhed med stor betydning for borgere, virksomheder og udviklingen af hele Frederikshavn Kommune.

En central position med stor samfundsmæssig betydning

Som administrerende direktør får du det overordnede ansvar for at skabe balance mellem sikker og effektiv drift, økonomisk ansvarlighed, grøn omstilling, udvikling og et stærkt samarbejde med bestyrelse, ejerkommune, medarbejdere, kunder og øvrige interessenter.

Du kommer derfor til at stå i spidsen for en virksomhed, hvor den daglige drift af kritisk infrastruktur skal gå hånd i hånd med langsigtede investeringer og udviklingen af fremtidens forsyningsløsninger. Som administrerende direktør får du det samlede ansvar for Frederikshavn Forsynings strategiske, økonomiske, organisatoriske og driftsmæssige udvikling.

Du skal sammen med bestyrelsen og organisationens ledelse sætte retningen og sikre, at strategi bliver omsat til handling og konkrete resultater. En væsentlig del af opgaven bliver samtidig at skabe et konstruktivt og tillidsfuldt samspil mellem Forsyningen og Frederikshavn Kommune som ejer. Ejerstrategien lægger netop vægt på dialog, åbenhed og tillid samt på kommunens indsigt i blandt andet økonomi, investeringer og væsentlige strategiske beslutninger.

Dine centrale opgaver bliver blandt andet at:

  • sætte en tydelig strategisk retning for Frederikshavn Forsyning i tæt samarbejde med bestyrelsen
  • sikre stabil, sikker og effektiv drift af Forsyningens aktiviteter
  • sikre et stærkt økonomisk fundament og skabe transparens omkring økonomi, investeringer og risici
  • drive den fortsatte udvikling af Frederikshavn Forsyning og omsætte strategiske ambitioner til konkret handling
  • identificere og realisere relevante synergier på tværs af koncernens forskellige forsyningsområder
  • sikre et tæt, professionelt og tillidsfuldt samarbejde med Frederikshavn Kommune som ejer
  • udvikle organisationen, ledelsen og samarbejdet på tværs
  • skabe de rette rammer for, at ledere og medarbejdere kan tage ansvar og bringe deres faglighed aktivt i spil
  • repræsentere Frederikshavn Forsyning professionelt og troværdigt over for kunder, myndigheder, samarbejdspartnere, brancheorganisationer og øvrige interessenter.

Lederskab med tydelighed, tillid og følgeskab

Du kommer ind i en kompleks multiforsyning, hvor forskellige selskaber, driftsområder og rammevilkår skal fungere sammen. Derfor søger vi dig, der kender forsyningssektoren indefra og kan dokumentere erfaring med flere af de driftsgrene, som en moderne multiforsyning rummer. Du forstår både den tekniske og forretningsmæssige virkelighed og kan omsætte din erfaring til beslutninger, der skaber værdi på tværs af selskaberne. Det afgørende er, at du forstår, hvad det kræver at lede en virksomhed, hvor høj forsyningssikkerhed, økonomi, langsigtede investeringer, regulering og samfundsansvar skal gå hånd i hånd.

Du har gerne en relevant videregående uddannelse, men din ledelsesmæssige tyngde, strategiske forståelse og dokumenterede resultater bliver afgørende.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • har erfaring med strategisk ledelse på højt niveau
  • har stærk økonomisk og forretningsmæssig forståelse
  • kan navigere sikkert i en reguleret og politisk ledet kontekst
  • har erfaring med bestyrelsesbetjening og samarbejde med professionelle bestyrelser
  • kan arbejde kvalificeret med større investeringer, business cases og risikovurdering
  • har blik for mulighederne i digitalisering, teknologi og nye arbejdsformer
  • kan omsætte strategi til konkrete prioriteringer og resultater
  • forstår betydningen af forsyningssikkerhed og stabil drift
  • har stærke kommunikations- og forhandlingsevner
  • evner at skabe stærke relationer til både interne og eksterne interessenter.

Som leder er du derfor synlig, lyttende og tydelig. Du involverer organisationen, men tør også træffe beslutninger. Du giver ansvar og mandat til ledere og medarbejdere og skaber rammer, hvor høj faglighed kan udfolde sig. Du hviler i dig selv og kan agere sikkert i et miljø med mange interesser og perspektiver. Du kan stå fast, når det er nødvendigt, samtidig med at du er nysgerrig på andre synspunkter.

Vi forestiller os, at du er:

  • strategisk, visionær og helhedsorienteret
  • troværdig og tillidsskabende
  • tydelig og beslutningsdygtig
  • involverende og delegerende
  • synlig og nærværende
  • samarbejdsorienteret
  • robust og rolig, også når dagsordenen bliver kompleks
  • en stærk kommunikator
  • drevet af at skabe resultater gennem andre.

En forsyning med nye muligheder foran sig

Frederikshavn Forsyning befinder sig i en interessant udviklingsfase. Ejerstrategien fastlægger de nye rammer for samarbejdet mellem Frederikshavn Kommune og Forsyningen og understreger betydningen af aktivt ejerskab, transparens, professionel selskabsledelse og tidlig dialog om større investeringer og strategiske initiativer.

Det giver den kommende direktør en attraktiv mulighed for, sammen med bestyrelsen, ejerkommunen og organisationen, at være med til at sætte retningen for næste fase i Frederikshavn Forsynings udvikling. Som administrerende direktør i Frederikshavn Forsyning får du mulighed for at sætte et markant aftryk på en virksomhed, hvis ydelser er afgørende for hverdagen og udviklingen i Frederikshavn Kommune.

Du får mulighed for at:

  • stå i spidsen for en betydningsfuld nordjysk multiforsyning
  • arbejde med kritisk infrastruktur og samfundsvigtige opgaver
  • sætte retningen for virksomhedens næste strategiske udviklingsfase
  • arbejde tæt sammen med en engageret bestyrelse og Frederikshavn Kommune som ejer
  • skabe resultater på tværs af drift, økonomi, organisation og udvikling
  • udvikle en organisation med stærke faglige miljøer
  • få en central rolle i udviklingen af fremtidens forsyning i Frederikshavn Kommune.

Ansøgning

Ansøgningsfrist d. 10. december. Der afholdes 1. samtaler og 2. samtaler i start januar 2027.

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte Torben Abildgaard, Managing Partner på tlf. +45 4061 7022, samt Formand for Forsyningen Anker Laden Andersen Tlf. +454063 1203.

Der gennemføres kandidattest mellem 1. og 2. samtalerne og kandidaterne til bydes mulighed for et møde med Formanden for forsyningen, mellem første og anden samtale.