Ledige stillinger Direktør for Energi til Aalborg forsyning

Vil du stå i spidsen for den største transformation af Aalborgs energiforsyning i nyere tid?

Aalborg Forsyning er en af Danmarks største multiforsyninger og står over for en historisk omstilling af energisystemet. Kulbaseret varmeproduktion skal erstattes af et nyt og mere komplekst energimiks, og samtidig skal forsyningssikkerhed, kunder, økonomi og organisation udvikles i takt med fremtidens krav. Har du erfaring med at lede store tekniske organisationer gennem forandringer, med kommercielt fokus og med at skabe resultater i komplekse rammer, er du måske Aalborg Forsynings kommende Direktør for Energi.

Strategisk ledelse af et samfundskritisk energiområde

Som Direktør for Energi refererer du til administrerende direktør Jesper Høstgaard-Jensen og indgår i Aalborg Forsynings øverste koncernledelse.

Du får det samlede ansvar for energiområdet med mere end 200 medarbejdere. Området omfatter energiproduktion, distribution af fjernvarme, fjernkøling og bygas, strategisk energiplanlægning, salg og service samt udviklingen af fremtidens energiløsninger. Du får ansvaret for 50.000 varmekunder, en væsentlig leverance af fjernkøling og et vigtigt samarbejde med væsentlige overskudsvarmeleverandører.

Rollen rummer et betydeligt strategisk, økonomisk, driftsmæssigt og organisatorisk ansvar. Du bliver den drivende kraft i den grønne transformation og skal sikre sammenhæng mellem forsyningssikkerhed, kunder, investeringer, energiplanlægning, økonomi og organisationsudvikling.

Den kommende direktør skal fortsat sikre et stærkt driftsmæssigt og økonomisk fundament samtidig med, at energiområdet udvikles og tilpasses frem mod 2029, samt den efterfølgende periode.

Hovedansvaret i jobbet er:

  • Sætte den strategiske retning for energiområdet og sikre gennemførelse af de vigtigste initiativer.
  • Sikre høj forsyningssikkerhed, stabil drift og et robust beredskab.
  • Have det samlede resultatansvar for energiområdets aktiviteter.
  • Lede den kort- og langsigtede energiplanlægning.
  • Sikre fremdrift i den grønne transformation og de væsentlige investeringsprojekter.
  • Udvikle organisation, ledelse og kompetencer i takt med omstillingen.
  • Styrke kundeoplevelsen og udvikle relevante energiløsninger.
  • Sikre stærke relationer til ejer, bestyrelser, myndigheder, kunder og samarbejdspartnere.
  • Bidrage aktivt til den samlede udvikling af Aalborg Forsyning som multiforsyning.

Opgaver og funktioner:

  • Sikre integration af nye produktionsanlæg og energikilder i den samlede drift.
  • Prioritere og styre investeringer, vedligeholdelsesaktiviteter og udviklingsprojekter.
  • Udarbejde beslutningsoplæg til direktion og bestyrelser.
  • Varetage myndigheds- og interessenthåndtering.
  • Sikre høj standard inden for arbejdsmiljø, sikkerhed, compliance, miljø og risikostyring.
  • Skabe følgeskab og tryghed under organisatoriske forandringer.

Strategiske og ledelsesmæssige kompetencer er afgørende for din succes

Du er en erfaren direktør med stærk forretningsforståelse og solid indsigt i energi-, forsynings- eller infrastrukturtunge virksomheder. Du har dokumenteret erfaring med at lede større organisationer gennem ledere og med at skabe resultater i komplekse og regulerede miljøer.

Du formår at kombinere strategisk udsyn med stærk driftsforståelse og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete beslutninger og synlige resultater.

Den rette kandidat har blandt andet:

  • Dokumenteret erfaring med større transformations- eller investeringsprogrammer.
  • Erfaring med drifts- og resultatansvar samt kommercielt fokus.
  • Indsigt i regulerede markeder og komplekse interessentmiljøer.
  • Erfaring med organisationsudvikling og forandringsledelse.
  • Relevant videregående uddannelse kombineret med stærke ledelsesmæssige resultater.
  • Ledelsesmæssige og personlige kompetencer:
  • Uddelegerende og erfaren personaleleder.
  • Evnen til at skabe retning i komplekse forandringer.
  • Stor gennemførelseskraft og beslutningsstyrke.
  • Evnen til at skabe følgeskab gennem dialog og involvering.
  • Stærke samarbejds- og relationskompetencer.
  • Helhedsorienteret og strategisk tænkning.
  • Politisk tæft og organisatorisk forståelse.
  • Høj integritet og troværdighed.
  • Synlig og nærværende leder.
  • Tydelig kommunikator.
  • Analytisk og struktureret.

En central rolle i den grønne omstilling

Her får du en unik mulighed for at sætte et markant aftryk på udviklingen af Aalborgs fremtidige energiforsyning.

Du bliver en del af den øverste koncernledelse i en af Danmarks største multiforsyninger og får ansvar for både kritisk infrastruktur, store investeringer og udviklingen af en organisation med stærke faglige kompetencer.

Stillingen giver mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem forsyningssikkerhed, grøn omstilling, kunder, teknologi, investeringer og samfundsudvikling.

Tidsplan og udvidet jobbeskrivelse

Ansøgningsfristen er 10. november.

Der afholdes 1. samtaler den 16. november og 2. samtaler den 20. november.

Læs mere om stillingen i den udvidede job- og profilbeskrivelse