Ledige stillinger Økonomimedarbejder til vækstvirksomhed
Vil du arbejde bredt med økonomi i en international virksomhed i vækst? Hos PDM Technology Group får du ansvar, variation og mulighed for at præge processer i en global organisation. Bliv en nøglespiller i et fagligt stærkt team med samarbejde på tværs af landegrænser.
Varierede økonomiopgaver i et globalt miljø
Hos PDM Technology Group bliver du en del af en virksomhed i vækst, og i stillingen får du rig mulighed for at præge opgaverne og være med til at udvikle processerne. Du får ansvaret for at varetage det brede bogholderi.
Dine arbejdsopgaver bliver:
- Dagligt bogholderi (fakturahåndtering, debitor og kreditor)
- Bogføring for de internationale selskaber
- Momsindberetning
- Løbende afstemninger
- Udarbejdelse af løn sammen med ekstern lønudbyder
- Assistere med udarbejdelse af budget, perioderegnskaber og årsregnskab
- Ad hoc-opgaver.
PDM Technology Group har hovedkontor i Aalborg, og derudover har de kontorer i Tyskland, Tjekkiet og USA, hvorfor du kommer til at samarbejde med internationale kollegaer og bidrage til de internationale processer relateret til økonomiopgaver.
En faglig stærk og nysgerrig profil
For at få succes i stillingen kommer du med en relevant uddannelsesbaggrund samt erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med økonomi. Vigtigst er dit drive og din personlighed, som er kendetegnet ved:
- Nysgerrighed og gå-på-mod: Du er ikke bange for at springe ud i nye opgaver og lære nyt
- Selvstændighed: Du trives med at tage ansvar og have indflydelse i dit arbejde
- Detaljesans og struktur: Du er kvalitetsorienteret og grundig i dit arbejde
- Gode kommunikative evner: Du er dygtig til at kommunikere på tværs af organisationen og kan lide samspillet med andre kollegaer på alle niveauer i organisationen
- Hjælpsomhed: Du er serviceorienteret og en god kollega, der har øje for det gode samarbejde.
Du kommunikerer på skrift og i tale på både dansk og engelsk. Du har nemt ved at sætte dig ind i nye IT-systemer, og så har du lyst til at være en del af en virksomhed, der er på en udviklingsrejse, hvor du får en vigtig rolle med ansvar og spændende opgaver.
Det får kandidaten
Du tilbydes et attraktivt job med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder i en veldrevet og velkonsolideret vækstvirksomhed. Omgangstonen er uformel og uhøjtidelig, og der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø.
Du får:
- En spændende rolle i en virksomhed i vækst, drevet af stærke værdier
- Et varieret job med mange forskelligartede arbejdsopgaver
- Fokus på din udvikling med stor mulighed for ansvar og en stejl læringskurve
- Et dynamisk arbejdsmiljø med dygtige og passionerede kollegaer