Ledige stillinger Udviklingschef til Telco A/S i Aalborg
Har du lyst og kompetencer til at stå i spidsen for en udviklingsafdeling i en succesfuld virksomhed med et stort vækstpotentiale. Hvor du får mulighed for at forme eget job og at udvikle Udviklingsafdelingen i tæt samspil med CTO? Så er dette måske dit næste job.
Udviklingsaktiviteter med fokus på at videreføre et stærkt internationalt brand
Udviklingschefen har ansvaret for ny- og videreudvikling af koncernens eget produktprogram bestående af high performance optiske sensorer. Med fysisk kontor i Aalborg, udviklingsingeniører ved DTU i Lyngby og Brovst får Udviklingschefen ansvaret for den daglige ledelse af Telcos R&D afdeling.
I tæt samarbejde med CTO bliver det Udviklingschefens opgave at forme rammerne for Telcos udviklingsaktiviteter og nyudvikling med fokus på at videreføre et stærkt brand, som er kendt internationalt for uovertruffen robusthed og dansk kvalitet.
Nøgleopgaver:
- Produktudvikling med særlig vægt på Design For Manufacturing i udviklingsaktiviteterne.
- Daglig ledelse af udviklingsteamet og koordinering af udviklingsaktiviteter.
- Sikre at udviklingsaktiviteter er i overensstemmelse med den overordnede produkt- og markedsstrategi.
- Sikre rettidige leverancer af produktionsgrundlag.
- Sikre overholdelse af produktstandarder og mærkning (herunder TÜV, UL, ATEX, EN 12978).
- Vedligeholdelse af eksisterende produkter.
- Hands-on opgaver hvor den tekniske baggrund bringes i spil.
Nyudviklinger vil normal ske i samarbejde mellem flere ingeniører og i interaktion med salg og kunder. Arbejdet går helt fra ’ide-fase’ med brainstorming og evt. kundespecifikationer til indføring af færdigudviklet produkt i produktionen og endelig til en vis grad af support efter at produktet er nået ud til kunderne.
Man kommer til en organisation med en flad struktur, en uformel omgangstone og frihed under ansvar. Løn forhandles efter kvalifikationer.
Produktudvikling/apparatkonstruktion
Du har en baggrund inden for produktudvikling/apparatkonstruktion og besidder bred viden om mekanik, elektronik og software. Du har gerne en solid teknisk forståelse inden for analog elektronik, DSP og matematisk modellering – du trives med at gå i dybden, når det kræves.
Det er afgørende, at du kan og vil tage et ledelsesmæssigt ansvar i et stærkt fagligt team. Personaleledelsesmæssig erfaring er ikke et krav, vi forventer dog, at du har lyst til at udvikle dig i den retning.
Erfaring med introduktion af nye produkter og Design for Manufacturing (DFM) – du tænker både udvikling og produktion fra start.
Du er vant til at navigere i internationale standarder og mærkningsordninger (fx TÜV, UL, EN). Har du erfaring indenfor sensorteknologier, er det en klar fordel. Det er også en fordel, hvis du har en vis indsigt i mekanik, optik, transistorbaserede kredsløb og/eller EMC-design.
Som person er du struktureret, analytisk og samarbejdsorienteret – evner at balancere hands-on tekniske opgaver med et ledelsesmæssigt overblik. Du er fagligt dygtig og har ambition om at levere kvalitetsarbejde.