-
Vi har hjulpet flere tusinde afskedigede medarbejdere videre på arbejdsmarkedet
-
Vi er et stærkt team af konsulenter med omfattende erfaring og ekspertise inden for search & selection
Seneste stillinger
Head of Learning & Development
Vil du være med til at udvikle og drive læring, onboarding og træning hos Danmarks største danskejede feriehusaktør? Trives du i et dynamisk miljø i en landsdækkende kæde af selvstændige lokale bureauer med en ambitiøs strategi og stærk vinderkultur? Så er du måske Feriepartners kommende Head of Learning & Development i en nyoprettet stilling.
Vær med til at videreudvikle stærke lokale teams gennem læring og HR-sparring
Du kommer til at udvikle og ensrette HR-processer på tværs af Feriepartners kæde af selvstændige sommerhusudlejere. Du får derudover en central rolle i at styrke HR-funktionen, sikre overholdelse af lovkrav og understøtte udviklingen af vores teams i de lokale bureauer.
Du vil indgå i kædens ledelse og forme den HR-mæssige udvikling af deres 38 lokale udlejningsbureauer. Din hverdag vil være præget af tæt samarbejde med de lokale indehavere og en bred vifte af stakeholders såvel i ”sommerlandet” som på kædekontoret på Frederiksberg. Vi forventer, at du bor centralt i landet, fx i nærheden af trekantområdet, Aarhus eller Odense, da du jævnligt vil besøge de lokale bureauer i hele Danmark.
Dine primære ansvarsområder
Du får en central rolle i at udvikle, drifte og optimere Feriepartners læringsunivers i bureauerne. Du bliver ansvarlig for at sikre, at deres Akademi er tilgængelig, engagerende og forankret i kædens strategiske retning. Dine arbejdsopgaver vil spænde over flere områder, herunder:
- Kompetenceudvikling & uddannelse (Feriepartner Akademi)
- Sparring om ansættelser & udvikling af onboarding-initiativer
- Trainee- og mentorordning
- Talentudvikling og udvikling af talentkultur
- Feedbackkultur, sparring og trivselsmålinger
- Sparring om afskedigelser & tvister med kædekontoret som support
- Implementering af ny lovgivning og assistance til HR-administration
- Erfagrupper for særlige faggrupper (fx økonomi)
- Employer branding aktiviteter
Din profil
Du har +5 års relevant erfaring inden for HR-området og en stærk ballast inden for læring, udvikling og digital træning. Du evner at arbejde selvstændigt og er god til at skabe stærke relationer til forskellige stakeholders på alle niveauer. Du har værktøjskassen i orden og brænder for at omsætte din viden til at udvikle mennesker og skabe effektive teams. Da en del af træningen sker lokalt, trives du med en del kilometer på landevejen og bor forholdsvist centralt i landet - fx i nærheden af trekantområdet, Aarhus eller Odense. Du har solide IT-kompetencer og nemt ved at sætte dig ind i nye systemer.
Hvad kan Feriepartner tilbyde dig?
Branchen har været i positiv udvikling de sidste mange år, og alle prognoser tyder på, at det fortsætter. Hos Feriepartner Danmark bliver du en del af en af dansk turismes største succeser og en kæde i rivende udvikling. Deres vedholdende fokus på ”bedre oplevelser” for årligt over 500.000 feriegæster og godt 8.000 sommerhusejere, har resulteret i en konkurrencemæssig stærk position. De arbejder dagligt for at realisere deres strategi ”Flest vælger Feriepartner” som kredser om en unik værdiskabelse for deres gæster, husejere og brand – og da alt starter med mennesker, bliver du en central rolle i den udvikling.
Du får:
- En høj grad af fleksibilitet, selvbestemmelse og gode forudsætninger for at planlægge din egen hverdag.
- En fantastisk virksomhedskultur såvel i sommerlandet som på kædekontoret på Frederiksberg, som bliver drevet som en del af EDC-gruppen.
- Du vil opleve et arbejdsmiljø i særklasse og et ambitiøst fokus på udvikling.
- Hjemmekontor kombineret med løbende bureaubesøg og deltagelse på partnermøder såvel som møder på kædekontoret på Frederiksberg.
- Gode ansættelsesvilkår med betalt sundhedsdækning, pensionsordning og firmabil.
Vil du vide mere?
Kan du se dig selv som et godt match til Feriepartner og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som deres, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Kontakt Chefkonsulent Kåre Zacho Rasmussen på tlf. +45 5070 0563 eller på mail