Den perfekte ansøgning giver et opsummerende billede af din karriere, og den fortæller kort og præcist, hvorfor du er motiveret for at søge jobbet.
10 gode råd til din ansøgning
Med udgangspunkt i vores erfaring har vi her listet vores 10 bedste råd til en god ansøgning:
- Rød tråd: Der skal være en klar rød tråd fra jobopslaget gennem din ansøgning og dit CV. Fokusér især på at tydeliggøre din erfaring og kompetencer i forhold til jobbets indhold.
- Opsumér dit CV: Ansøgningen skal give et opsummerende billede af dit CV.
- Motiveret ansøgning: Din ansøgning skal indeholde et afsnit, hvor du tydeligt fortæller din motivation for hhv. jobbet og virksomheden, du søger stillingen hos.
- Din baggrund: Du skal fortælle lidt om din baggrund, hvor du præsenterer din uddannelse, den røde tråd i din karriere og dig som person.
- Det perfekte jobmatch: Du skal sælge dig selv til virksomheden ved nøje at svare på de ca. fem vigtigste krav i jobannoncen, der beviser, hvorfor du matcher stillingen godt.
- Personlighed: Du skal fortælle om din personlighed, hvor du beskriver, hvordan du betragter dig selv som person, og hvordan dette kvalificerer dig til jobbet.
- Opsigelsesvarsel: I en evt. afrunding kan du bl.a. skrive din opsigelsesvarsel, eller hvis du sidder i en opsagt stilling.
- Kort og præcis: Din jobansøgning skal være skrevet i et kort og præcist sprog. Det er vores anbefaling, at den ikke fylder mere end én A4-side.
- Et indbydende layout: Du bør vælge et layout og en skrifttype, der er gennemgående i både din både ansøgning og CV.
- Ansøgning i PDF-format: Du bør fremsende både din ansøgning og dit CV i PDF-format, således layoutet ikke ændres, når ansøgningen åbnes på en anden computer.
Med den helt rigtige jobansøgning er du et skridt tættere på en jobsamtale. Forberedelse til jobsamtalen er en ofte overset disciplin hos nogle jobsøgere, og det kan gå hen og blive afgørende, når virksomheden skal beslutte sig for at ansætte kandidat 1 eller 2. Det er derfor vigtigt, at du får; indsigt i virksomheden; gennemgår din ansøgning og dit CV; forbereder spørgsmål og svar på forventede spørgsmål; øver din indledning grundigt og sætter dig ind i praktiske informationer.