Ledige stillinger Serviceleder til Brand & Sikring hos Strøm Hansen
Med en voksende ordretilgang og en klart defineret vækststrategi søger de hos Strøm Hansen en Serviceleder med fokus på at udvikle deres landsdækkende afdeling inden for Brand & Sikring. Du arbejder ud fra kontoret i Glostrup eller Vejle og refererer til Afdelingschefen for Brand & Sikring, som arbejder ud fra kontoret i Vejle.
Som Serviceleder får du en central rolle i afdelingens udvikling med fokus på kundedialog, rådgivning og skabelse af nye serviceopgaver samt den efterfølgende ledelse. Der er kort fra tanke til handling, og du får god mulighed for at sætte dit præg på afdelingen. Du bliver bindeleddet mellem kunder, teknikere og forretningen og sikrer, at serviceopgaver og mindre projekter bliver planlagt, fulgt op og leveret i høj kvalitet.
Hos Strøm Hansen får du ansvar, frihed og en hverdag med tempo, teknik og mennesker. Kort sagt: en rolle, hvor du både kan bruge din faglige ballast og dit drive for at sætte en retning.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Kundekontakt og udvikling af nye og eksisterende kunder
- Beregning af tilbud, kalkulation og opfølgning
- Deltagelse i kundemøder og udarbejdelse af løsningsforslag
- Sparring og rådgivning af kunder om tekniske muligheder og optimeringer
- Rekruttering, ledelse, motivation og opfølgning på serviceteknikere
- Planlægning, koordinering og opfølgning på serviceopgaver og mindre projekter
Hvem er du:
Du har en solid teknisk baggrund inden for Brand og Sikring og gerne suppleret med kurser inden for Brand 1 & 2. Har du erfaring med kundekontakt, teknisk salg, serviceledelse eller kalkulation, er det en fordel. Du er udadvendt, god til relationer og trives i dialogen med kunderne. Du er teknisk velfunderet og god til at omsætte kundens behov til konkrete løsninger. Du arbejder struktureret, følger op og har et naturligt drive i retning af nysalg og fremdrift. Solide IT-kompetencer og sætter dig relativt hurtigt ind i nye systemer. Sproglige kompetencer så du kan begå dig professionelt på både dansk og engelsk.
Hvad kan Strøm Hansen tilbyde dig
Du får mulighed for at arbejde i en virksomhed med en klar og defineret vækststrategi. Organisationsstrukturen er flad og har korte beslutningsprocesser, og kulturen er dedikeret og uformel. Du bliver en del af et velfungerende team med hjælpsomme kollegaer, der støtter hinanden. Kvalitet og ordentlighed er nøgleord, og der lægges vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor man har det sjovt, og hvor forskellighed værdsættes. Du får stor frihed under ansvar til at udføre dine opgaver og at tilrettelægge din egen arbejdsdag. Du tilbydes derudover en konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring. Læs mere her: Brand- og sikkerhedsløsninger | Certificerede løsninger fra Strøm Hansen