Skip to main content

Løn- og HR-koordinator

Forestil dig en hverdag, hvor du har overblikket over løndata og samtidig leverer en professionel service på HR-området.

Har personaleadministration og løn din interesse? Så er du måske den medarbejder vi søger.

Krydsfeltet mellem løn, administration og HR

Din primære opgave bliver at bistå planlægning og gennemførsel af lønkørsler. Desuden vil du medvirke til at optimere virksomhedens lønprocesser.

Dine arbejdsopgaver inden for HR er:

  • formulering af ansættelseskontrakter
  • administrative opgaver ifm. til- og fratrædelser
  • rekruttering
  • udarbejdelse af nøgletal
  • compliance.

Desuden vil du bidrage til en masse praktiske opgaver i organisationen, som f.eks. julegaver, fester, telefonordning, bestilling af arbejdstøj m.v.

IT-forståelse

Det vigtigste er, at du motiveres af at supportere organisationen inden for løn og HR, og trives med at samarbejde bredt. Du er dygtig til at kommunikere på tværs af organisationen og kan lide samspillet med andre kollegaer på alle niveauer i virksomheden.

Du har erfaring med løn og måske også HR-administration. Som person besidder du et stort engagement og har lyst til at udføre dine opgaver selvstændigt, struktureret og med høj kvalitet.

Gennem din imødekommenhed og faglighed, falder det dig naturligt at yde kvalificeret sparring samt vejlede organisationen vedr. løn- og HR-relaterede problemstillinger. Du trives i en alsidig hverdag, hvor du balancerer og prioriterer rutinemæssige opgaver, samtidig med at du løbende løser ad hoc-opgaver.

Vi er fleksible i forhold til din uddannelsesmæssige baggrund, men ser gerne at du har en god IT-forståelse. Det vigtigste er, at vi får en kollega, der kan understøtte os inden for ovenstående områder, og derudover naturligt giver en hånd med hvor det kræves, for at vi lykkes som team.

Stor medarbejdertilfredshed

Der er tale om en spændende stilling i et godt miljø blandt kompetente kolleger i finans. Medarbejderne brænder for deres opgaver, har fokus på medarbejdertilfredshed og ambitiøse fremtidsplaner. Du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Med stillingen følger desuden:

  • spændende arbejdsopgaver, som understøttes af en tillidsbaseret ledelse
  • et godt og stærkt fællesskab i teamet, hvor de støtter og hjælper hinanden
  • pensionsordning og sundhedsforsikring.

Søg stillingen