A. Enggaard A/S, der er en af Danmarks største entreprenør- og byudviklingsvirksomheder, søger nu en Afdelingschef, der skal lede byudviklingsteamet i Odense – og potentielt over tid kan blive en del af ledelsen af Odensekontoret. A. Enggaard står også i Odense på et stærkt fundament som både entreprenør og byudvikler - og har udover stor byggeaktivitet aktuelt gang i to byudviklingsområder Banebyen og Odense indre havn. A. Enggaard A/S ønsker at styrke deres nuværende og fremtidige engagement i Odense Afdelingschefen vil få et alsidigt job med mange forskelligartede opgaver, såsom: Stillingen referer til Asger Enggaard. Vi søger som udgangspunkt en profil, der har god erfaring med by- og ejendomsudvikling, gerne med lokalkendskab og som muligvis allerede i dag arbejder i en virksomhed, der udvikler ejendomme eller lignende. Der er mange indgange til jobbet. Du har formentlig en kommerciel, økonomisk, juridisk eller teknisk videregående uddannelse kombineret med solid erhvervs- og ledelsesfaring. Der forventes en fornuftig base af faglig kompetence, men vi prioriterer langt højere den rette personlighed. Odensekontoret består i dag af meget kompetente medarbejdere. Vi forventer, at du som leder er motiverende og inddragende, med en udpræget delegerende ledelsesstil baseret på tillid. Som person er du samarbejdsorienteret, systematisk, ansvarsbevidst, fleksibel og har et godt humør. Arbejdsopgaverne kræver, at du trives med en høj grad af selvstændighed og ansvar. Du er uformel, forstår at få mest muligt ud af pengene, og du tør sige din mening. Vi forventer desuden, at du er indstillet på at arbejde i en virksomhed, hvor tingene til tider går stærkt, og hvor forandring er en del af hverdagen. Du skal samtidig være en dygtig holdspiller, som formår at inddrage virksomhedens mange specialister/funktioner, og det vil være en fordel, at du har erfaring med og naturligt flair for at være i et forhandlingsmiljø. Enggaard A/S er en familieejet virksomhed, hvor fokus ligger på langsigtede løsninger og relationer, og hvor virksomhedens bedste, på den lange bane, altid prioriteres højest. Det er et hold, der er glad for at påtage sig ansvar i et ubureaukratisk, åbent og uformelt arbejdsmiljø med snusfornuft, arbejdsomhed og holdånd i højsædet. Organisationen er levende og har en flad struktur med højt til loftet. Hertil er der mange udfoldelsesmuligheder, og det er sjældent, at to dage er ens. Du får en unik mulighed for at bidrage til og præge den fremtidige retning i organisationen i Odense. Du får hertil et selvstændigt ansvar og stor mulighed for at sætte dit præg på den fremtidige udvikling. Løn og ansættelse vil ske efter kvalifikationer. Afdelingschef til A. Enggaard A/S i Odense - Byudvikling
Ledelsesansvar for byudviklingsteamet
Bred indgang til jobbet
Langsigtede løsninger og relationer