Skip to main content

Økonomi- og administrationsansvarlig til Danish Salmon A/S i Hirtshals

Vi søger en dygtig forretningsorienteret økonomi- og administrationschef med praktisk erfaring fra en lignende stilling.

Økonomistyring og administration

Med reference til direktøren bliver du ansvarlig for Danish Salmon's økonomistyring og administration.

Du er ansvarlig for virksomhedens samlede økonomistyring, herunder:

  • Sikre retvisende og rettidig måneds, kvartals, halvårs- og årsrapportering.
  • Bogholderi, finans, debitor, kreditor og lønkørsel.
  • Budgetudarbejdelse, og investeringer i samarbejde med direktøren.
  • Økonomiske rapporteringer og opfølgning til direktør og bestyrelse.
  • Fakturering af kunder.
  • Optimere og sikre økonomiske arbejdsgange i samarbejde med direktør efter vedtagne Gruppe-politikker.
  • Oplæg til bestyrelsesmøder, materialer, referater etc.
  • Økonomisk administration af tilskudsordninger i samarbejde med revisorer ift. gældende regler for de enkelte ordninger.

Desuden er du ansvarlig for Danish Salmon's administration, herunder:

  • Personaleadministration.
  • Digital postkasse herunder håndtering indkomne administrative opgaver fra myndigheder og øvrige instanser.
  • Øvrige indberetninger og registreringer til myndighederne.
  • Forsikringer i samarbejde med forsikringsmægler.
  • Udvikling og sikring af procedurer og forretningsgange ift. vedtagne gruppe-selskabs politikker.
  • Kontakt til, revisor, bank, ekstern administration, fremtidig ERP-system leverandør, etc.
  • Diverse økonomiske og administrative ad hoc-opgaver såsom mødeforberedelse, mødelokale styring o.l.

Praktisk erfaring fra lignende stilling

Vi søger en dygtig økonomi- og administrationsansvarlig, som har praktisk erfaring med økonomistyring fra en lignende stilling.

Vi forventer også, at:

  • Du har solid erfaring med all around bogholderi og økonomistyring.
  • Du har praktisk erfaring med lønadministration og har lyst til personaleadministration.
  • Du arbejder analytisk og kan bidrage til at effektivisering af virksomhedens samlede drift.
  • Du er motiveret af selv at indgå med opgaveløsning i den daglige drift samt udvikling af det økonomiske område i virksomheden.
  • Du er god til at optimere processer og har lyst til at tilpasse og skalere denne del til virksomhedens fremtidige størrelse.

Af personlige kompetencer forventer vi, at:

  • Du er yderst energisk, engageret, kvalitetsbevidst, målrettet og team-skabende og har en ”hands on” tilgang til dit arbejde og kan arbejde meget selvstændigt.
  • Du har en naturlig gennemslagskraft, er empatisk og besidder en høj grad af initiativ samt prioriterings-, beslutnings-, og eksekveringsevne.

Som økonomi- og administrationsansvarlig er du i stand til at etablere og opretholde relationer på alle niveauer både internt og eksternt. Du får andre til at føle sig godt tilpas. Du kan begå dig både på dansk og engelsk i skrift og tale, da koncernsproget er engelsk.

Succesrig virksomhed i vækst

Som administrations- og økonomiansvarlig hos Danish Salmon A/S får du:

  • Mulighed for at udvikle og præge en spændende international virksomhed i vækst. Virksomheden ønsker netop nu at udvikle og cementere sin økonomi- og administrationsafdeling.
  • Stor fleksibilitet i jobbet - du kan arbejde fra 30- 37. timer
  • Loyale, dygtige og dedikerede kollegaer som sætter en ære i deres job
  • En arbejdsplads i et internationalt miljø med høje ambitioner, der er præget af kollegaer som brænder for deres arbejde og hvor alle spiller en vigtig og særlig rolle
  • En arbejdsplads, hvor man er en del af beslutningerne der forandrer og udvikler virksomheden i en branche, hvor virksomheden er brancheledende.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med mange forskellige fagligheder og et godt tværgående samarbejde.

Søg stillingen