Skip to main content

Salgsdirektør til Elcold i Hobro

Vi søger en dynamisk salgsdirektør, der kan drive fremtidens vækst og være katalysator for udvikling og eksekvering af Elcolds nye strategi.

Udvikling og implementering af salgsstrategi

I forbindelse med den nuværende salgsdirektør går på pension, søges en dynamisk og kommerciel salgsdirektør. Nøgleopgaverne vil være:
Udvikling af salgsstrategi der understøtter virksomhedens samlede strategiplan 2024-2027:

  • Udforme og implementere salgsstrategier, der stemmer overens med virksomhedens overordnede mål og ambitioner.
  • Analysere markedstendenser og konkurrencen for at identificere muligheder og udfordringer.

Salgsledelse:

  • Lede og motivere salgsteamet for at sikre, at salgsaktiviteterne er effektive og målrettede.
  • Sætte mål og KPI’er for salgsteamet og sikre, at de bliver nået.

Kunde- og markedshåndtering:

  • Opbygge og vedligeholde relationer med nøglekunder og strategiske partnere.
  • Der forventes i et vist omfang direkte håndtering af ovennævnte af salgsdirektøren.
  • Identificere og udvikle nye forretningsmuligheder og markeder.

Salgsaktiviteter:

  • Overvåge salgsaktiviteter og sikre, at de er i overensstemmelse med salgsstrategien.
  • Støtte salgsprocesser, herunder præsentationer, forhandlinger og afslutning af salg.

Budgettering og rapportering:

  • Udarbejde og styre salgsbudgetter samt rapportere om salgsresultater til ledelsen.
  • Analysere salgsdata og udarbejde rapporter for at identificere succeser og områder med forbedringspotentiale. Støtte og samarbejde med økonomifunktionen omkring verifikation af data.

Rekruttering og udvikling af salgsmedarbejdere:

  • Tiltrække, ansætte og udvikle salgsmedarbejdere for at sikre, at teamet har de nødvendige færdigheder og kompetencer.
  • Gennemføre trænings- og udviklingsprogrammer for at forbedre salgskompetencer og produktviden.

Optimering af salgsprocesser:

  • Implementere teknologier og værktøjer til at digitalisere og optimere salgsarbejdet.
  • Sikre effektiv brug af CRM-systemer og andre salgsstyringsværktøjer.

Samarbejde med andre afdelinger:

  • Arbejde tæt sammen med marketing, produktion, udviklingsafdelingen og andre relevante afdelinger for at sikre en integreret tilgang til markedsføring og salg.
  • Deltage i ugentlige ledelsesmøder faciliteret ved CEO og bidrage til virksomhedens overordnede strategiske planer.

Stærkt kommercielt mindset og katalysator for udvikling og eksekvering af ny strategi

Der er behov for en salgsdirektør med et stærkt kommercielt mindset, der kan skabe motivation og være katalysator for udvikling og eksekvering af virksomhedens nye strategi. Kandidaten trives derfor med at gå forrest, når der skal gennemføres forandringer og skabes nyt.

Derudover er den nye salgsdirektør:

  • God til at kommunikere mål og forventninger samt sikre et godt samarbejde i virksomheden
  • Lyttende, inspirerende og motiverende som leder
  • Eksekverende og evner at drive og strukturere indsatser og aktiviteter
  • Anerkendende og samlende som leder
  • Kundefokuseret
  • Proaktiv

Du har ambitioner om at vil gøre en forskel og se en forretning vokse, uden at gå på kompromis med kvalitet og indtjening. Derfor er det vigtigt, at du har gennemslagskraft og besidder et godt drive - dette både i forhold til at nå mål og resultater, men også i forhold til forretningsudvikling og vedligeholdelse af forretningen.
Som person er du:

  • empatisk og formår at motivere dine medarbejdere.
  • en naturlig autoritet med troværdighed og tillid
  • planlæggende med sans for struktur og overblik
  • positiv og engageret samt trives i en forskellig og travl hverdag
  • beslutningsdygtig, har gennemslagskraft og tør sætte retningen

Ambitiøs virksomhed med stærke værdier og et stort vækstpotentiale

Du tilbydes en særdeles udfordrende stilling i en ambitiøs virksomhed med stærke værdier, et stort vækstpotentiale og et stærkt ejerforhold. En spændende og udfordrende stilling i en effektiv, velkonsolideret og international virksomhed, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde mellem dygtige kolleger i et dynamisk og uhøjtideligt miljø. Lønnen forhandles efter kvalifikationer.

Du kommer til en motiveret og engageret organisation med gode udviklingsmuligheder, et stærkt fællesskab, en uformel omgangsform og frihed under ansvar. Generelt bliver du en del af en virksomhed med højt til loftet, og en organisation med flad struktur og korte beslutningsprocesser.

Der tilbydes en særdeles spændende og selvstændig stilling med betydelige faglige og personlige udviklingsmuligheder. For den rette kandidat rummer stillingen særdeles gode muligheder for direkte og aktivt at medvirke til den fortsatte udvikling og professionalisering af virksomheden i parløbet med den øvrige ledergruppe og virksomhedens CEO.

Søg stillingen