Skip to main content

Account Manager til Blåkläder

Brænder du for at sælge kvalitetsprodukter, der er produceret med ansvarlighed i hvert eneste led af værdikæden? Som Account Manager i Blåkläder bliver du en nøglespiller i en fremadstormende virksomhed med høje ambitioner, hvor fællesskab og passion for brandet går hånd i hånd med en stærk følelse af ejerskab og stolthed over Blåkläders arbejde.

Ambitiøs og opsøgende

Du får det fulde ansvar for at udvikle og styrke kunderelationer i dit eget distrikt på Sjælland og Øerne. Her byder du både nye og eksisterende kunder velkommen i Blåkläder-familien, og du arbejder målrettet for at nå dine salgsmål. I tæt samarbejde med Country Manager, René Christiansen og Sales Manager, Jørgen Christiansen fastlægger du ambitiøse budgetter for dit distrikt – og du er den, der sikrer, at de bliver indfriet.

Dit daglige arbejde vil primært fokusere på salg til slutkunder men også samarbejdet med forhandlere.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil være at:

  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer til både nye og eksisterende kunder
  • Afholde regelmæssige møder med kunder, så du lærer deres behov og forventninger at kende
  • Rapportere salgsresultater og markedsudviklinger til ledelsen
  • Yde strategisk salgsbackup, understøtte salgsaktiviteter og sikre, at de store kunder får den nødvendige opmærksomhed og support
  • Arbejde struktureret med planlægningen af din arbejdsdag og føre kalender over dine møder

Ejerskab for brandet og en engageret kollega

Du har erfaring med salg, helst til slutkunder inden for håndværkerbranchen såsom tømrermestre og entreprenørvirksomheder. Kendskab til branchen er en fordel, men vigtigst er din vilje til at lære og vokse. Hos Blåkläder er vi åbne for både dig, der er i starten af din salgskarriere og har ambitioner om at udvikle dig, samt for dig, der allerede har solid erfaring og indsigt i branchen.

Vi søger en Account Manager, der drives af opsøgende salg og brænder for at skabe nye relationer og vinde kunder. Du trives med at være på farten og værdsætter de mange kundebesøg, der udgør 80% af din arbejdstid. Du er vant til at arbejde målrettet med KPI’er og salgsbudgetter og elsker at se resultaterne af din indsats.

Som person er du:

  • Selvstændig, proaktiv og resultatorienteret: Du er topmotiveret af at levere salgsresultater og opnå nye mål
  • Struktureret: Du er i stand til at planlægge dine dage selv og overholde deadlines
  • Ansvarsfuld og højt drive: Du tager personligt ansvar og ejerskab både for, at du, og resten af kollegerne i teamet og virksomheden lykkes
  • Social og ekstrovert: Du er en holdspiller og har lyst til at være en del af teamet
  • Loyal og tillidsvækkende: Du har gode kommunikations- og præsentationsevner, og du er en dygtig menneskekender

Her bliver du en del af noget fantastisk!

Blåkläder er en innovativ, familieejet vækstvirksomhed, hvor holdånden er i centrum, og hvor der er plads til store ambitioner. Her er dine muligheder ubegrænsede – du kan nå så langt, som din vilje, evner og udholdenhed rækker. Vi tror på din udvikling og støtter dig hele vejen.

Søg stillingen