Skip to main content

Seneste stillinger

Ambitiøs Koncern CFO til en af Skandinaviens største virksomheder inden for fisk og skaldyr

Som led i et planlagt generationsskifte kan du blive Polar Seafood Denmarks nye Koncern CFO og få ansvaret for den samlede økonomi i koncernen.

Økonomi og personaleansvar

Som koncern CFO har du det samlede ansvar for økonomi og finans i den samlede koncern.

Ansvaret omfatter direkte personaleansvar for ti medarbejdere, og fagligt ansvar for økonomiafdelingerne i de enkelte selskaber, som hører under koncernen.

Dine nøgleopgaver bliver bl.a.:

  • Personaleledelse af afdelingens ti medarbejdere herunder den ledelsesmæssige planlægning, styring og koordinering af de daglige opgaver og projekter
  • Regnskaber og rapportering, herunder udarbejdelse af kvartals- og årsregnskab, og sikre at lovmæssige krav overholdes
  • Kontakt til regnskabsafdelingerne i den øvrige koncern
  • Kontakt til revisor, skat og bank
  • Skat for DK og Grønland
  • Moms og afgifter
  • Sikre økonomisk stabilitet og ansvarlig for overvågning af likviditet
  • Rådgive om konsekvensen af økonomiske beslutninger og udarbejdelse af investeringsbudgetter
  • Deltage i bestyrelsesmøder

Koncernen er godt i gang med at implementere et nyt ERP-system (Business Central). Det forventes, at den nye koncern CFO kan sikre udnyttelse af væsentlige udviklingsmuligheder i det nye ERP-system, herunder automatiseringer i rapporteringer og konsolidering af data.

Det forventes at du besøger de grønlandske selskaber 3-4 gange om året.

En dygtig leder med stærke økonomi kompetencer

Du kommer med en solid erfaring fra en stilling som økonomichef / økonomidirektør fra en større international virksomhed, og vant til at arbejde på tværs af selskaber og nationale kulturforskelle.

Din uddannelsesmæssige baggrund er på kandidatniveau, statsautoriseret revisor eller tilsvarende.

Du er en stærk personaleleder, med gode kompetencer inden for motivation og udvikling af medarbejdere.

Hvis du tidligere har haft en aktiv rolle i implementeringen af et nyt ERP-system, er det en absolut fordel, ligesom kendskab til Business Central vægtes højt.

Kendskab til grønlandske forhold er en fordel men ikke et krav.

Som person er du:

  • Struktureret med et stærkt overblik og evner til at styre, prioritere og koordinere ubesværet og sikkert
  • Strategisk tænkende og proaktiv til at se og formidle muligheder i digitalisering og anvendelse af ny teknologi
  • Detaljeorienteret
  • Du kan træffe de nødvendige beslutninger inden for ansvarsområdet og eksekvere herefter.

Du kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale.

Det får kandidaten

Der er her mulighed for at få en central rolle i en markedsledende international virksomhed, der gennem mange år har leveret solide resultater.

For den rette kandidat er der særdeles gode faglige og ledelsesmæssige muligheder for at videreudvikle en økonomifunktion, som understøtter og udvikler en forretning, der favner alle dele af værdikæden på tværs af mange forskellige kulturer.

Omgangstonen er uformel med respekt og ordentlighed overfor hinanden og i relationen til kunder og andre samarbejdspartnere. Der er en afslappet dresscode, hovedsædets indretning er smagfuld og med egen kantine af høj standard.

Der arbejdes i Polar Seafood Danmark med formaliserede ledelsesmøder samt informationsmøder for alle medarbejdere.

Søg stillingen


Gå til ledige stillinger