Skip to main content

Seneste stillinger

Forretningsudvikler til spændende forskerpark

Er du en erfaren projektleder, og har du erfaring med fundraising og projektstyring? Har du lyst til at være en del af et ambitiøst team, der arbejder målrettet på at skabe en dynamisk Blue Business Park med stærke relationer på tværs af industri og forskning i Nordatlanten? Så er du måske den forretningsudvikler, vi søger til Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.

Fundraising og projektstyring

Som Forretningsudvikler får du en central rolle i både fundraising og projektstyring inden for Nordsøen Forskerparks maritime initiativer. Du vil være en nøgleperson i såvel projektbeskrivelser og ansøgningsprocesser som realisering og styring af nye og eksisterende projekter.

Du kommer til at samarbejde med flere forskellige afdelinger internt både i Nordsøen Forskerpark og Nordsøen Oceanarium. Du får også eksterne samarbejder med f.eks. virksomheder i den blå sektor, DTU Aqua, Port of Hirtshals samt brancheorganisationer inden for fiskeri og akvakultur.

Dine ansvarsområder bliver:

  • Fundraising: Identificere og opsøge finansieringsmuligheder til projekter i den maritime sektor herunder nationale og internationale fonde, private investorer og samarbejdspartnere.
  • Projektstyring og -administration: Beskrive, koordinere og gennemføre maritime projekter fra start til slut – fra planlægning og udvikling til implementering og opfølgning.
  • Strategisk og operationel udvikling: Bidrage til den strategiske udvikling af Nordsøen Forskerpark, mens du også arbejder hands-on med de operationelle opgaver, der sikrer, at projekterne leveres til tiden og inden for budget.
  • Relationsbygning: Skabe og opretholde stærke relationer med aktører i både industri og forskning samt identificere nye samarbejdsmuligheder.
  • Kommunikation: Sikre effektiv kommunikation internt i organisationen samt med eksterne interessenter og samarbejdspartnere.

Din reference er til Forretningsudviklingschef Mette Hyldgaard Roussis.

Du skaber relationer på tværs af organisationen

Vi har ikke krav til en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men du har gerne 3-5 års erfaring med projektledelse, forretningsudvikling, innovation eller kapitalfremskaffelse. Har du erfaring fra maritime eller teknologiske sektorer, er det et plus. Vigtigst er dog, at du kommer med den rette motivation og indstilling.

En forudsætning for, at du lykkes i jobbet er, at du har beskæftiget dig med fundraising og finansiering af projekter herunder viden om relevante fonde, programmer og finansieringsmuligheder. Du er vant til at arbejde med projektstyringsværktøjer og –metoder.

Forståelse for eller indblik i hele værdikæden fra fiskerierhvervene som primær sektor og til forædlings- og detailleddet er en fordel.

Du er en stærk formidler og mestrer præsentationsteknik. Du har teknisk flair, evne til at sætte dig ind i komplekst stof, og du har en god regnskabsmæssig forståelse. Du er flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt, og har gerne godt kendskab til skandinaviske sprog.

Som person:

  • arbejder du godt både selvstændigt og i teams
  • har du et højt abstraktionsniveau og evne til fordybelse
  • kan du håndtere flere projekter samtidig og arbejde under pres
  • har du en stærk forretningsforståelse og evnen til at tænke strategisk og taktisk samt agere operationelt i hverdagen
  • er du udadvendt, tillidsvækkende, relationsorienteret og trives med at opbygge netværk på tværs af sektorer. Du er god til at tale med forskellige typer af aktører og personligheder.

Ansvar og udvikling

I denne stilling får du en spændende og udfordrende position i en vækstorienteret organisation. Du får mulighed for at arbejde med innovative maritime projekter i en international kontekst, og du bliver en del af et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø.

Du bliver en nøgleperson i organisationen og får en selvstændig rolle, hvor du både kommer til at igangsætte og fuldføre opgaverne. Der vil være rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt hos Nordsøen Forskerpark, og du vil helt naturligt få et stærkt netværk inden for den maritime industri og forskningsverdenen.

Søg stillingen


Gå til ledige stillinger