-
Vi har hjulpet flere tusinde afskedigede medarbejdere videre på arbejdsmarkedet
-
Vi er et stærkt team af konsulenter med omfattende erfaring og ekspertise inden for search & selection
Seneste stillinger
Økonomiansvarlig til markedsledende virksomhed
Vil du være med til at styrke økonomifunktionen i en virksomhed i udvikling? I denne rolle får du et strategisk ansvar med tæt sparring til ledelsen og mulighed for at præge den økonomiske udvikling.
Strategisk indflydelse og operationelt ansvar
Som økonomiansvarlig får du en central rolle i at sikre struktur, overblik og fremdrift i økonomifunktionen. Du vil stå i spidsen for økonomistyring, rapportering og compliance i en virksomhed, der befinder sig i en integrationsproces efter et opkøb.
Med en kompleks selskabsstruktur og fokus på professionalisering får du mulighed for at udvikle processer og skabe effektive arbejdsgange. Stillingen refererer direkte til CEO, og du har mulighed for at arbejde fra flere lokationer i Storkøbenhavn.
Dine primære ansvarsområder og opgaver omfatter:
- Sikre korrekt og rettidig økonomirapportering, herunder måneds- og årsafslutning
- Udarbejde budgetter, analyser og forretningsmæssige anbefalinger i tæt samarbejde med ledelsen
- Overordnet ansvar for økonomistyring, herunder koncernregnskab på engelsk
- Optimere og udvikle økonomiprocesser samt sikre en smidig integration af selskaber
- Lede og sparre med to bogholdere samt deltage aktivt i den daglige drift
Du bliver en nøglespiller i at skabe en robust og velfungerende økonomifunktion, hvor du både får strategisk indflydelse og operationelle opgaver.
Økonomiansvar med fokus på struktur, effektivitet og integration
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle, hvor du har haft ansvaret for at sikre økonomisk overblik og effektiv styring.
Du genkender dig selv i følgende:
- Mindst 3-5 års erfaring fra en lignende rolle som finansiel controller eller regnskabschef
- Håndtere bogholderi, moms, daglig bogføring og afstemninger – og sikre rettidig månedsafslutning
- Udarbejde budgetter, økonomiske analyser og konsekvensberegninger
- Sikre compliance og overholdelse af bogføringsloven
- Arbejde i Economic (gerne også Business Central) og have stærke Excel-kompetencer
- Håndtere koncernrapportering på engelsk
Det er en fordel, hvis du har erfaring med økonomistyring i en koncernstruktur med flere CVR-numre og kender til transaktionsintensive miljøer og økonomiske integrationer.
Desuden har du arbejdet med optimering af økonomiprocesser og gerne digitalisering.
Du arbejder struktureret og skaber overblik i økonomifunktionen. Du trives i en praktisk og uformel virksomhedskultur, hvor opgaverne bliver løst sammen. Kommunikation falder dig naturligt, og du sikrer et godt samarbejde på tværs af organisationen – både med ledelsen, dit team og eksterne samarbejdspartnere som revisor.
Der er tale om en virksomhed, hvor tingene går stærkt, og hvor vi forventer, at du er fleksibel, løsningsorienteret og trives med en hands-on tilgang. Du bliver en del af en stærk kultur, hvor tillid, åbenhed og samarbejde er i fokus.
Det får du
I denne stilling får du mulighed for at være med til at skabe en stærk økonomifunktion i en virksomhed i vækst, herunder bidrage til ekspansion og professionalisering af økonomifunktionen.
Du bliver en central sparringspartner for CEO’en i spørgsmål relateret til forretningsudvikling, og der er potentiale for at udvikle rollen strategisk i takt med virksomhedens vækst.